Monthly Archives

september 2017

DIY Indretning Inspiration

All in på hulestemning

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg på bloggen. Tiden efter sommerferien har været noget hektisk – og jeg har skrantet lidt den sidste tid. Det har betydet, at alle mine mange projekter har været helt på stand-by – fordi energiniveauet har været på nul.

Her i weekenden har jeg nu endelig fået tid til at  afprøve et maleprojekt, som jeg har lyst til at afprøve ihvertfald det sidste år. Det er blevet efterår, og jeg ønskede at skabe lidt hulestemning indendørs. Jeg har derfor malet en væg – men ikke bare væggen fik tur. Jeg malede væggen, døren og karmen i samme farve, og effekten er lige præcis så lækker, som jeg havde håbet på. Kommodens skuffer er også malet i præcis samme farve som resten.

Farven jeg har valgt er helt mørk blå/grå. Den hedder St. Pauls blue og er fra Jotun. Som altid kan jeg godt lide kontraster, så når vægfarven er kølig, så sætter jeg det sammen med træ, kurveflet og lignende ting, som tilfører noget varme.

Jeg er slet ikke færdig men at indrette rummet endnu, men kunne ikke vente med at vise det. Derfor lidt close up billeder herunder. Jeg er ret sikker på, at I godt kan fornemme hulestemningen og den effekt – som det har, når man maler alt det hele – og ikke kun selve væggen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tak fordi du læste med!!

Anne