DIY Indretning Inspiration Interiør Lopper

Badeværelse på budget

Lige et sidste indlæg fra mig inden jeg trækker stikket og holder ferie. Jeg har glædet mig meget til at vise jer vores badeværelse efter istandsættelse – men den slags ting tager tid:-)

For noget tid siden startede vi ud med at renovere vores brusekabine – den trængte i den grad til en tur. I skrivende stund er den stadig ikke færdig. Brusekabinen er et kapitel for sig selv, så det kommer I til at høre om, når den engang bliver færdig.

I resten af badeværelset har vi også været i gang, og indlægget her kommer til at handle om de budgetvenlige og fine løsninger (hvis jeg skal sige det selv), som vi har lavet i resten af badeværelset.

Gulv malet med epoxy. Til venstre vores store badekar, som vi ikke ville af med. Til højre vores hjemmelavede badeværelsesmøbel.

 

Et lækkert betongulv på badeværelset blev det desværre ikke til i denne omgang. I stedet er gulvet blevet malet grå. Jeg trængte til lys og til noget andet end provencestil, og derfor valgte jeg en kølig grå farve til gulvet. Vi har malet med epoxymaling, og jeg skal nok komme med en opdatering på, hvordan det holder til daglig brug. Duer det slet ikke, så foreligger muligheden for at lave et betongulv jo stadig;-)

Vores gamle håndvask-arrangement var bygget op i gasbeton med åbne hylder og kurve – og det var jeg ærligt talt dødtræt af. Det blev derfor revet ned. Når I ser billederne her, tror jeg godt, at I forstår – at jeg trængte til udskiftning:-)

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Åbne hylder – kasser som ikke passede i hullerne og frit udsyn til rod, toiletsager og dims

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Ned med lortet til høj musik en fredag aften, da jeg var alene hjemme

 

 

På genbrugsstationen fandt jeg i efteråret nogle fineskuffedarier i krydsfiner. Dem ville jeg rigtigt gerne bruge, men der var ikke nok opbevaringsplads alene i skufferne – og bordet med vasken skulle være en del større. Derfor stod jeg og manglede jeg et par sektioner, som kunne passe fint sammen med de skuffedarier – som jeg havde stående.

I Nybyggerne så jeg Anne og Todds løsning med kasser på badeværelset. Den løsning var jeg ret så vild med, fordi den ville passe fint med de materialer – som jeg havde fundet på genbrugsstationen. Jeg tegnede derfor en skitse af en kasse på hjul, mine skuffedarier og 4 trækasser i samme materiale. Min skitse så sådan ud, og jeg sørgede selvfølgelig for at række den til manden en dag lige efter aftensmaden, hvor maven var fyldt – og han var glad og tilfreds;-)

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Mine skitser er måske ikke de pæneste, men med lidt forklaring til, så går det alligevel

 

 

Faktisk skal det siges, at manden er med på de allerfleste ideer, som jeg får – ellers skal han nok selv finde nogle projekter. Han er superhandy og kan altså bare lave alting. Mht. badeværelsesmøblet så var arbejdsfordelingen, at jeg tegnede skitsen, og så har manden bygget det efter mine anvisninger. I processen har vi ændret en smule på nogle ting (fx. har vi ikke malet det), men i det store hele er ideerne fra start ført ud i livet – og så lige tilsat nogle fine håndværksmæssige detaljer, som manden har stået for (som fx samlet med dyvler).

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Det skal gøres ordentligt, sagde manden

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Samlet med dyvler og lim

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Resultatet er blevet så fint, synes jeg. Møblet er efterfølgende blevet behandlet og mættet med hvidolie, så det kan holde til brug i vådrum – og så det ikke gulner med tiden. Håndvasken i den rette størrelse og look fandt jeg ubrugt på Dba, så manden tog lige en bette tur på 400 km til og hjem fra Nærum en fredag efter arbejde. Omkring bordpladen op mod væggen har vi lagt en hvid fuge, så der ikke løber vand ned bag vasken.

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

De fire kasser i midten er fra Trævarefabrikkernes udsalg. De havde runde huller som “håndtag”. Vi har derfor vendt dem med bagsiden ud, og så har manden savet ud, så “håndtagene” blev magen til skuffedarierne i siden.

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

 

 

Min Provendi sæbe og sæbeholder er jeg fortsat meget glad for – så den har fået lov til at blive.

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

 

 

Døren var hvid før. Den har jeg malet sort med tavlelak. Badeværelset er blevet meget lyst, så der manglede lige lidt kontrast – og det blev altså den sorte dør. Samtidig kan jeg godt lide, at man har mulighed for at skrive en lille hilsen på døren. Den sorte dør spiller også fint sammen med det nye übercoole spejl, som jeg har været ude at investere i. Bliver jeg træt af det sorte, så får døren bare en omgang (eller fire) lag hvid igen. Desuden har jeg købt nye messingknager til håndklæderne. De tager sig rigtigt godt ud på den sorte dør, synes jeg.

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Døren før maling

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Døren blev malet med tavlelak

 

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

 

 

På væggen hænger et par andre containerfund. Jeg har fundet to gamle æggekasser som passer perfekt til mine parfumer, håndklæder, shampoo mm. som man lige kan række ud efter – når man står i brusekabinen. Badeforhænget er også nyt. Ikke sikker på at jeg har fundet det helt rigtige badeforhæng endnu, men synes pæne badeforhæng er svære at finde.

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

 

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng

Æggekasserne hænger lige ved brusekabinen

 

 

Hylden over det store badekar er også loppefund til “smidt-i-nakken” pris. Jeg synes, at træet tilfører noget varme til de kølige farver på badeværelset. Samtidig bruger jeg mange kasser og kurve. Det giver lidt hygge og skjuler samtidigt pigernes toiletgrej.

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng diy-hylde

Hylden over badekarret

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng diy-hylde

Close up

 

 

Spejlet med sort ramme over badeværelsemøblet er spritnyt, virkeligt lækkert og fra House Doctor. Lamperne over spejlet er retro og af mærket Vitrika. Dem har jeg ledt efter præcis til dette formål.

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng diy-hylde

Vitrika retrolamper fra @lenas_retro_og_loppefund og spejl fra house doctor

 

diy badeværelse epoxy house doctor retrolamper badeforhæng diy-hylde

Close up

 

Alt i alt har badeværelset gennemgået total forandring til næsten ingen penge. Vores budget kan du se her:

  • Lang hylde – 20 kr
  • Æggekasser  – gratis
  • 2 stk skuffedarier – gratis
  • Krydsfinerplade  469 kr
  • Tavlelak – 99 kr i Jem og fix
  • Messingknager 200 kr
  • Hvidolie 149 kr i Silvan
  • Vask 300 kr fundet på Dba
  • 4 kasser a 129 kr – 516 kr fra Trævarefabrikkernes udsalg
  • Retrolamper 150 kr fra Lenas retro og loppefund
  • Spejl til 999 kr fra House Doctor
  • Expoxymaling til gulv 499 kr
  • Badeforhæng 99 kr fra Jysk

Ialt: 3.500 kr

 

Jeg synes, at vi er sluppet ret godt fra vores opgradering af badeværelset og kommet langt for pengene. Badeværelset har skiftet fuldstændig karakter. Det er blevet lyst og lækkert med få detaljer – og jeg er bare SÅ glad for det hjemmebyggede møbel, som ingen har magen til.

Jeg har godt nok overskredet budgettet med præcis 500 kr, men det var spejlets skyld,  så det kan jeg overhovedet ikke klandres for;-)

 

Her på falderebet lige lidt flere billeder fra forskellige vinkler.

 

 

 

 

Tak fordi du læste med og rigtig dejlig sommer herfra!!

 

Anne

 

 

You Might Also Like

37 Comments

  • Reply
    Bolette
    29. juni 2017 at 17:11

    Sindssygt fede løsninger og SÅ personligt – jeg er vild med at det ikke lige kan kopieres ved en tur i en boligbutik (men hey det spejl der er sgu da for fedt). Jeg har fliser hjemme som er stort set identiske med dine før epoxymaling – jeg er spændt på en opdatering om slid mv! Var det nemt nok at bruge det?

    • Reply
      Anne Romedahl
      29. juni 2017 at 18:20

      Mange tak, jeg er rigtig glad for din respons!! Jeg er så tilfreds med vores løsninger, og skal nok opdatere om slid af epoxy. Spejlet er vildt flot synes jeg – og var den ene ting som væltede budgettet, men alle pengene værd;-) Mht. brugen af epoxy, så var det manden, som havde den opgave. Der er nogle ting, man skal huske med epoxy. Brug maske og handsker – det lugtede fælt (og jeg befandt mig endda på en anden etage). Det er to komponenter som skal blandes og blandingsforhold skal være meget præcist. Når blandingen er klar er der kun en vis til at male i, så begynder det at stivne. Så ingen kaffepauser, når man først er i gang

  • Reply
    Anne Hundborg (by_blogliv)
    29. juni 2017 at 18:19

    Siger det lige igen – og nu hvor jeg har set alle vinkler – hvor er det FEDT FEDT FEDT Anne! Kram<3

    • Reply
      Anne Romedahl
      29. juni 2017 at 18:36

      TAK TAK TAK!! og ja – nu har du set det fra alle vinkler. Gik lidt amok og knipsede løs:-)

  • Reply
    Anne
    29. juni 2017 at 18:41

    Tillykke med det megafede badeværelse. Det er superflot og godt tænkt – god stil og håndværk.

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. juni 2017 at 17:30

      1000 tak for din kommentar. Er glad for, at du synes, at vi havde lavet nogle fede ting:-)

    • Reply
      Chloé Mariana
      21. februar 2021 at 14:33

      Hvad er farvekoden på malingen

  • Reply
    IdéRum
    29. juni 2017 at 19:13

    Yeah så fint det er blevet Jeg er vild med det, så flot med den sorte dør!

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. juni 2017 at 9:06

      Åhhh tak Karina:-) Glad for at du kan lide det. Jeg synes også, at døren er fin som kontrast.

  • Reply
    Malene
    29. juni 2017 at 20:20

    Hvor er det fedt lavet – super god stil som altid
    Spændende at følge med herinde 🙂

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. juni 2017 at 9:08

      Mange tak for din respons. Tak for roserne. Jeg er så glad for, at du følger med herinde!!

  • Reply
    Anne Gløvermose Nielsen
    30. juni 2017 at 8:20

    Wauw, det er virkelig fedt! Du er sådan set heldig med sådan en mand i kombination med din kreativitet 🙂 Virkelig lækkert!

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. juni 2017 at 9:12

      1000 tak. Er glad for at du kunne lide det:-) Ja, det er bare heldigt, at han er så snild på fingrene, og at han næsten altid er med på mine ideer.

  • Reply
    Kristina Svane
    30. juni 2017 at 8:56

    Det er altså bare super godt lavet Anne Hurra for alt personligheden, jeg er VILD med det Er på r… over at I har tryllet så meget for så lidt! Well done

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. juni 2017 at 9:17

      1000 tak for din kommentar Kristina. Ja -Jeg synes faktisk også, at vi kom ret langt for pengene. Det stak lidt af med spejlet, som var den dyreste del – men alle pengene værd. Det er bare megacool det spejl!! Messingarmaturer har jeg dog ikke fået endnu, men håber at de lige pludselig – vupti – bliver skiftet. Glæder mig til at se dine armaturer, når I når så langt.

  • Reply
    Lone Marthinus
    30. juni 2017 at 20:42

    Så super flot Anne, god stil som altid. Rigtig god sommer til jer

    • Reply
      Anne Romedahl
      2. juli 2017 at 20:13

      1000 tak fordi du læste med og skrev en kommentar. Den blev jeg rigtig glad for!! Rigtig god sommer til dig også:-) Anne

  • Reply
    Hanne
    4. juli 2017 at 9:34

    Længe siden jeg har læst så fedt – og gennemarbejdet – indlæg 🙂
    Jeg står selv overfor en renovation af badeværelset, hvor der formentlig også, vil være et stramt budget. Så jeg er rigtig glad for alle de tips jeg kan hente på forhånd. At sætte et personligt præg på sit hus, er jo simpelthen det fedeste 😀
    // Hanne Shade

    • Reply
      Anne Romedahl
      4. juli 2017 at 19:34

      Hej Hanne. 1000 tak for din fine kommentar!! Den kan jeg leve højt på længe:-) Er glad for at du har læst med og måske har fået lidt tips. Jeg synes også, at det allerfedeste er at sætte sit eget personlige præg på tingene. Så synes jeg også, at det var sjovt at kunne vise en løsning på billigt budget på et ellers ofte omkostningstungt rum. Håber du vender tilbage til bloggen igen og god arbejdslyst med dit badeværelsesprojekt.

      Anne

  • Reply
    Tina Stenderup-Larsen
    18. juli 2017 at 21:35

    Det er bare så tosset lækkert! Elsker den kreativitet I har, hvor I sætter de mange ting sammen til en lækker helhed! Elsker det lyse nordiske – har selv været igennem en forvandling fra Provence Glæder mig til at få en opdatering på epoxygulvet, da jeg godt kunne overveje det selv!

    • Reply
      Anne Romedahl
      19. juli 2017 at 19:44

      Hej Tina. Tusind tak for de pæne ord, og fordi du læser med! Jeg skal nok komme med en opdatering på, hvordan epoxyen holder, når der er gået noget tid. Igen mange tak:-)

      Anne

  • Reply
    Makeover - brusekabine - Annes finurlige univers
    2. januar 2018 at 9:57

    […] JEG TOG FEJL!! Fliserne på gulvet var lige pludselig helt forkerte, så vi har for nylig malet gulvene med lyse grå epoxy, bygget et badeværelsesmøbel mm, hvilket du kan læse om i indlægget “badeværelse på budget” lige her. […]

  • Reply
    Louise Stålhammar
    5. april 2018 at 12:59

    Hej Anne.
    Jeg synes du er mega sej og super inspirende. Vi står og skal lave sådan et epoxy gul på vores badeværelse. Jeg kan i dit buget at du skriver der har kostet ca. 500 kr. på deres hjemmeside ligner det at priserne er omkring 1500kr. Fås de i flere portioner eller hvordan har i fået den så billigt:-)

    Håber du kan hjælpe mig:-)

    hilsen Louise

    • Reply
      Anne Romedahl
      5. april 2018 at 14:13

      Hej Louise. 1000 tak for de pæne ord. Jeg er glad for, at du læser med her. Jeg skal opklare dit spørgsmål. Omkring badeværelset har jeg lavet to indlæg. Det ene indlæg omhandler badeværelset ekskl. brusekabinen. Så udgiften til gulv på de 499 kr er den epoxymaling som vi har brugt på klinkerne i resten af badeværelset. Brusekabinen fik vi først lavet færdig noget senere, derfor seperat indlæg omkring det, og her er prisen på Kabe stone ganske rigtigt omkring de 1500 kr

  • Reply
    Cille
    21. november 2018 at 18:27

    Hej Anne. Må vi ikke snart få en opdatering hvordan det går med badeværelsesgulvet? Jeg er drønspændt, tror nemlig jeg har de samme “græske silvan fliser” som min nabo kalder dem, som er det du havde før. Holder malingen på gulvet, ser det stadig lige så superflot ud som på billederne her?
    Tak på forhånd – jeg elsker din bolg!
    Bedste hilsner,
    Cille

    • Reply
      Anne Romedahl
      30. november 2018 at 11:03

      Mange tak for roserne:-) Dejligt at du følger med på bloggen. Har simpelthen ikke nået at skrive en opdatering omkring gulvet, men du får lige min hurtige vurdering her. epoxymalingen på gulvet er meget slidstærk forstået på den måde, at man ikke kan slide den af, selvom det bruges massivt, til gengæld er epoxymaling lidt skrøbelig, hvis du taber noget tungt på gulvet, så kan der springe en flig af. Jeg var såååååå træt af mine græske silvan fliser:-) så selvom jeg et par steder har måttet lappe små bitte “huller”, hvor der var tabt noget tungt i løbet af de sidste år, så lever jeg fint med det. Har måske gjort det to gange, og det tog max 5 min pr gang at lappe, og ses ikke. Jeg er fortsat glad for gulvet, og fortryder ikke valget om at male. Håber det hjalp dig lidt på vej til beslutningen. Hilsen Anne

  • Reply
    Anita
    6. august 2019 at 18:00

    Hej Anne. Tillykke med jeres fine badeværelse 🙂 Jeg er interesseret i at høre, om olieringen af jeres flotte hjemmelavede finermøbel har været tilstrækkeligt til at det ikke har fået skjolder af vand og fugt? Hilsen Anita

    • Reply
      Anne Romedahl
      12. august 2019 at 9:29

      Hejsa. Jeg besluttede,få dage efter færdiggørelsen, at give selve bordpladen klar skibslak, da der nemt lå vand på bordpladen. Den fik en par lag og står stadig rigtig flot nu her to år efter.-) hilsen Anne

  • Reply
    Rikke
    18. august 2019 at 18:08

    Hej Anne

    Det er virkelig en flot og gennemført makeover!

    Jeg er nysgerrig på gulvet/fliserne, du har givet epoxy maling. Har du malet det direkte på fliserne eller har du lavet et forarbejde?
    Hilsner fra Rikke

    • Reply
      Anne Romedahl
      19. august 2019 at 10:25

      Mange tak. Efter godt et år med epoxymaling er jeg ikke helt tilfreds med holdbarheden. Det er meget slidstærkt, når man går på det, men taber man noget på gulvet, så springer malingen af. Derfor vil jeg ikke anbefale epoxymaling til gulv, men en gulvmaling, hvor man så behandler gulvet med en slags forbehandling – inden man maler med selve gulvmalingen. God fornøjelse med dit projekt:-) hilsen Anne

  • Reply
    rikke
    18. oktober 2019 at 12:21

    Kan du evt lave en mere specifik beskrivelse af hvordan i lavede det badeværelse mondul. Jeg er knapt så handy og behøver lidt mere vejledning 🙂 DET SÅ FEDT

    • Reply
      Anne Romedahl
      23. oktober 2019 at 7:24

      Mange tak. Det er et par år siden, at vi har lavet badeværelsesmodulet, så et indlæg om møblet er ikke umiddelbart på vej, da jeg slet ikke kan huske alle detaljerne. mvh Anne

  • Reply
    Rikke Boennelykke
    28. marts 2020 at 17:36

    Hejsa,
    Sikke et skønt badeværelse.
    Hvor tyk er den krydsfinerplade du har som bordplafe?
    Og kostede den 469 kr.?

    • Reply
      Anne Romedahl
      12. april 2020 at 9:56

      Pladen måler 3,5 cm i tykkelsen, muligvis har vi limet den sammen af to plader. Det husker jeg simpelthen ikke. Hilsen Anne

  • Reply
    Nanna
    8. april 2020 at 11:49

    Kære Anne,
    Tusind tak for alle de pragtfulde idéer til hjemmet!
    Jeg har hovedkuls-forelsket mig i tæppet på gulvet – selvom indlægget har et par år på bagen, husker du måske hvor det er fra?
    De bedste hilsner
    Nanna

    • Reply
      Anne Romedahl
      12. april 2020 at 8:51

      Hej Nanna. Tusind tak for de pæne ord. Dejligt at du kan bruge mine ideer:-) Det er jeg rigtigt glad for! Tæppet er såmænd fra Søstrene Grene, men da det er nogle år siden, så skal du sikkert lede efter det på brugtsiderne fx på facebook eller dba. Det er ikke muligt at finde – God jagt:-) hilsen Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.