Browsing Category

DIY

DIY Indretning Inspiration

Makeover – brusekabine

Det færdige resultat med Kabe Stone i bunden

 

Da jeg nævnte tanken om et nyt badeværelse for manden sidste år – så han helt forkert ud i ansigtet. Vi har nemlig været igennem den helt store tur med badeværelse fra bunden for nogle år tilbage. Den gang var jeg ret sikker på, at vi havde valgt et badeværelse, som var tidløst, og som derfor kunne holde forever nærmest.

JEG TOG FEJL!! Fliserne på gulvet var lige pludselig helt forkerte, så vi har for nylig malet gulvene med lyse grå epoxy, bygget et badeværelsesmøbel mm, hvilket du kan læse om i indlægget “badeværelse på budget” lige her.

Brusekabinen har vi først lige lavet færdig nu. Fliserne på væggene i brusekabine malede vi sidste år med hvid epoxymaling efter en grundig omgang kalkfjerning og slibning først. Jeg nåede også at banke alle fliserne i bunden af brusekabinen op, men derefter har arbejdet med brusekabinen stået helt stille – fordi jeg så gerne ville finde den helt rigtige løsning til gulvet. Det sidste års tid har vi så brugt bruseren i vores badekar, når der skulle bades.

Mosaikfliserne i bunden af brusekabinen og brusekabinen i det hele taget trængte virkelig til en tur. Efterhånden var mosaikfliserne blevet løse. Det betød, at når man tog brusebad og fik våde fødder, så kunne det hænde, at man lige pludselig havde en mosaikflise under fødderne – når man trådte ud efter badet. Efterhånden manglede der en 8-10 fliser i bunden, og det så ærligt talt ikke så pænt ud.

Desuden lignede siliconefugerne efterhånden noget, som var løgn. Det er faktisk ikke, fordi jeg er en gris med rengøringen. De sorte pletter går ikke væk, lige meget hvor meget man skrubber dem – og jeg har prøvet en del forskellige metoder, til at få det væk. Når det ikke kan rengøres væk, så skyldes det, at fungaciden, som er i silikonen efter nogle år forsvinder – og så kommer der rådlignende pletter. Eneste måde at få det væk på, er at fjerne siliconen og lægge en ny fuge.

diy badeværelse epoxy kabe stone

Siliconefugerne var færdige og trængte til udskiftning

 

Faktisk ville jeg bare gerne have råt beton. Jeg googlede og googlede for at finde en løsning, som havde det look, som jeg har ude efter – og som samtidig var beregnet til vådrumszone. Jeg havde mange gange kigget på vægge fra KABE Copenhagen, som havde præcis det look, som jeg var ude efter, men jeg skulle bruge lignende, som også er beregnet til gulv OG vådrumszone.

 

diy badeværelse epoxy kabe stone

Mosaikfliserne blev banket op uden at ødelægge gummimembranen. Den SKAL være helt tæt

 

 

diy badeværelse epoxy kabe stone

Bunden blev gjort klar til næste trin i processen

 

Efter lang tids søgen opdagede jeg, at KABE Copenhagen nu har lavet en version, som kan anvendes i vådrumszoner. Det var præcis det, som jeg havde eftersøgt, så skyndte mig at bestille en spand i farven cold steel. Produktet hedder Kabe Stone og er en slags spartel, som vi har givet i flere lag. Mellem hver lag har vi slebet og givet primer og som afslutning en mat topcoat. Når man køber Kabe Stone, så følger der en letforståelig vejledning med. Det er meget vigtigt at overholde de anbefalede tørretider, især når det gælder vådrumszoner. Vi fulgte vejledningen til punkt og prikke, også selv om det at svært at vente dage på tørring, men resultatet er bare helt perfekt, så ventetiden værd:-)

Kabe stone fåes i en række forskellige farver, som du kan finde lige her. Desuden kan man vælge mellem en mat og en blank topcoat. Herunder lidt billeder fra processen med Kabe Stone og det færdige resultat, som jeg er så glad for!!

 

Her kan strukturen tydeligt ses

 

Gulvet har fået et par lag Kabe Stone. Jeg har valgt, at det skal være tilfældigt og råt look

 

Så får gulvet mat topcoat

 

Lige efter gulvet har fået topcoat. Efter topcoat skal gulvet tørre i 8 dage.

 

Lækker finish og fløjsblødt at gå på

 

Close up på Kabe Stone. Præcis det betonlook, som jeg gik efter

 

 

Gulvet har fået topcoat og er blevet fuget mod siderne. Finishen er fløjlsblød og lækker at gå på

 

Close up af Kabe Stone Simpelthen luksus med brusekabine igen efter et helt år uden:-)

 

Efter at have set det lækre resultat med Kabe Stone på gulvet i vores brusekabine, så er næste projekt at gøre det samme på væggene i brusekabinen også. Så der kommer nok en makeover af brusekabine del II på et tidspunkt;-) Der var desværre bare ikke nok spartel i spanden til hele brusekabinen, så jeg skal have fat i en ekstra spand først. Desuden så er jeg sikker på at et nyt armatur i messing vil stå rigtig godt til en brusekabine i helt i Kabe Stone, så det bliver nok næste indkøb.

Tak fordi du læste med!!

Anne

DIY Indretning Inspiration

All in på hulestemning

Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg på bloggen. Tiden efter sommerferien har været noget hektisk – og jeg har skrantet lidt den sidste tid. Det har betydet, at alle mine mange projekter…

DIY Indretning Inspiration Interiør Lopper

Badeværelse på budget

Lige et sidste indlæg fra mig inden jeg trækker stikket og holder ferie. Jeg har glædet mig meget til at vise jer vores badeværelse efter istandsættelse – men den slags ting tager tid:-) For noget tid siden startede vi…

DIY Indretning Inspiration

Ny væg i stuen

Instagram er et mekka af inspiration, og det er jo rigtigt dejligt med et forum – hvor man kan få inspiration. Et kig på instagram fører ofte til tanker og idéer til nye projekter. Jeg har altid en WANT-TO-DO-liste…

DIY Indretning Inspiration Livsstil

Diy – nem pallesofa

Vores sommerhus ligger ved Vesterhavet. Vejret er ofte hårdt, der er masser af salt i luften, og det er næsten umuligt at finde havemøbler – som kan holde til at stå ude og holde sig pæne år efter år.…

DIY Inspiration Interiør Lopper

Chairs – fra not til hot

Crazy chair lady bliver jeg kaldt, og det er passer nok meget godt. Jeg har virkelig en svaghed for stole. Måske du allerede ved det, hvis du følger med på instagram. Jeg har mange mange stole – og flere…

DIY Indretning Inspiration Udeliv

Skøn overdækket ude-oase

  Sidste sommer lavede vi projekt overdækket ude-oase. Noget jeg længe havde drømt om for at forlænge den tid, man kan sidde komfortabelt udenfor og nyde den lyse tid. Mit problem var bare, at vores grund ikke er meget…

DIY Indretning Inspiration

Makeover af fyldningsdøre

Vi bor i en gammel murermestervilla med manzardtag fra 1927. I huset er en kælder, stueetage, 1. sal og en 2. sal, hvor der forhåbentlig en dag bliver stort soveværelse og walk in closet (hint til manden i huset,…