Inspiration Udeliv

Inspiration til terrassen – forandring på budget

For nylig lavede jeg – og manden ikke at forglemme – en lille overdækket terrasse i vores byhus-have. Haven er ikke ret stor, så en kæmpe overdækket terrasse var ikke en mulighed. Terrassen måler kun 2,4 x 2,6 m, så vi taler altså virkelig mini-terrasse. Ikke desto mindre er den overdækkede terrasse blevet et hit og bruges dagligt af hele familien. Måske fordi overdækningen har gjort, at det har været muligt at opholde sig udendørs uden at blive våd i den sommer, som vi har haft i år. Nu skriver vi september, og jeg sidder stadig på terrassen. Jeg har sat et sejl op langs terrassens ene åbne side og lagt en vamset plaid i kurven med puder. Jeg nægter nemlig at rykke ind før 1. oktober!

Jeg er vild med forandring og elsker at lave noget kreativt. Da terrassen skulle indrettes, havde jeg masser af ideer og flere farver i spil end pladsen på terrassen kunne bære. Jeg besluttede mig derfor for at have nogle få basisting – og derudover lave to forskellige versioner af indretning og farver på terrassen. Så kan jeg skifte mellem de to, når trangen til forandring melder sig – og det sker indimellem må jeg indrømme.

Et skift i farve og udtryk, kan hurtigt blive en bekostelig affære, og det kan min pengepung i hvert fald ikke bære. Jeg recycler en del og tænker over, hvordan jeg kan genbruge de ting, som jeg allerede har liggende. Ellers går jeg på jagt efter gode genbrugsfund, som kan anvendes til formålet eller genanvendes på en ny måde. Det gør det muligt at lave om, uden det behøver at koste en bondegård.

Farven blå er en af de trends som virkelig har bidt på mig, og derfor skulle farven blå være central i den ene udgave. Samtidig synes jeg også, at en lidt mere rå stil med sort og grå, grove puder, læder og sisal passede fint til terrassen, hvor endevæggen er malet med sort træbeskyttelse. Her er mit bud på to forskellige looks på terrassen og et budget, som vist ikke sprænger rammer.

Basisting:

  • Bambusstole – 200 kr
  • Bambusbord – 25 kr
  • Stor opbevaringskasse/siddeplads – containerfund
  • Bambusstole – containerfund
  • Diverse lerpotter – containerfund
  • Fletpuf – som jeg havde stående et i af husets rum

I alt 225 kr

 

Den blå udgave:

  • Dylon farve til håndfarvning 39 kr – frishop
  • 1 pose brede elastikker 15 kr- føtex
  • 1 kg salt 5 kr – netto
  • Kæmpe håndklæde 60 kr – købt på ferie i Italien
  • Lædersnøre 19 kr – søstrene Grene
  • Blå glaslanterne 5 kr – genbrug
  • 2 blå vaser 10 kr – genbrug
  • 2 pudebetræk på udsalg 40 kr – h & m

I alt 193 kr

wp

DSC_0685

DSC_0667

Jeg syede nye puder af gamle hvide bomuldslagner og batikfarvede dem. Vægophæng lavede jeg af en bambusstang fra ungernes gamle fiskenet, en lædersnor og et aflagt tørklæde med et fedt mønster.

Gulvtæppet er egentligt et vævet håndklæde fra Italien, som jeg bare har syet fast på et gulvtæppe, som jeg havde liggende på loftet. Derudover købte jeg to kraftige pudevår i h & m, som var nedsat til kun 20 kr pr stk. Kurvetasken hang på en knagerække og blomstrede, så den har jeg brugt til at opbevare tæpper i, hvis det bliver køligt.

Den rå udgave:

Indkøb:

  • 3 puder i sisal/læder 150 kr – Rema
  • Plasttæppe 79 kr – Rema
  • To solcelle-lanterner 75 kr – Rema

I alt 304 kr

DSC_0707

WP

DSC_0710

Puder, plastttæppe og solcellelanterner fandt jeg på bud i Rema. Resten af puderne hentede jeg ned fra loftet. Puder er en af de ting, som jeg har svært ved at gå forbi, når jeg handler, så jeg har efterhånden et pænt lager af både pudebetræk og og monteringspuder. Macrame-ophænget har jeg lavet af bomuldssnore og et stykke drivtømmer fundet på stranden. Den gamle trækasse til planter, fandt jeg i min svigerfars gemmer.

Forbrug alt i alt: 722 kr og omkring en dags arbejde med farvning (det tog længst tid), syning og dimsen rundt på terrassen.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Anne Hundborg - @by_blogliv
    5. september 2016 at 22:28

    Glæder mig til at følge med her:) Fedt du har fået en blog i luften Anne!

    • Reply
      Anne Romedahl
      7. september 2016 at 11:56

      Mange tak skal du have! Rigtigt dejligt at du også har lyst til at følge med her:-)

  • Reply
    Iben
    19. november 2016 at 4:18

    Sikke en genial terrasse ! Hvordan har i lavet overdækningen den ser nemlig let ud og ligner ikke de sædvanlige plader? Står nemlig overfor at skulle lave et cykel skur som kunne bruge denne “forlængelse”.

    • Reply
      Anne Romedahl
      20. november 2016 at 20:02

      Hej Iben
      Mange tak skal du have. Desværre må jeg sige, at det er de gængse plader, som vi har brugt. Har kigget længe efter noget, som var pænere, men har ikke fundet noget andet, som kunne bruges. Dog har vi valgt at lave en let konstruktion og har brugt helt gennemsigtige plader, ikke blålige, som de også fåes i. Rigtig god fornøjelse med cykelskursprojektet:-)

    Leave a Reply