DIY Indretning Inspiration

Pegboard

Jeg er en ivrig bruger af pinterest og instagram, hvor man kan finde masser af inspiration til at lave forskellige diys og forny uden, at det behøver at koste en formue. Hos en af mine favoritter @sarahjgj på instagram – så jeg et pegboard for længe siden og drønede med det samme ud for at købe materialerne. Desværre strandede projektet, fordi jeg manglede et kop-bor til at bore hullerne den rette størrelse, og derfor har projektet været længe undervejs.  I sidste weekend satte jeg mig så for at lave pegboardet – og jeg fik faktisk lavet to stk. Her er en guide til, hvordan du kan lave et pegboard.

Du skal bruge

  • 1 plade krydsfiner (12 mm). Jeg købte min i Jem og fix til 149 kr. En plade måler 80 x 120 og der kan blive to pegboards ud af en plade eller en, hvis du vælger at lægge den dobbelt (når den er dobbelt, så stabiliserer det hylderne en del)
  • 1 plade krydsfiner  (8 mm) til at lave hylder. Den koster 99 kr. Jeg valgte 8 mm plade til hylderne, så de ikke tynger rundstokkene for meget ned.
  • 1 rundstok (16 mm) Jeg købte tre meter
  • Boremaskine, kopbor 16 mm, Rundsav, fuksvans, blyant, målestok og en lang lineal

 

  1. Skær krydsfinerpladen midt over og læg den dobbelt. Hold den sammen med flere skruetvinger
  2. Marker for hver 10 cm på både længden og bredden og tegn streger på pladen på kryds og tværs. Du står nu med en plade, som er fyldt med tern og der skal bores i hvert eneste kryds på hele pladen.
  3. Når man skal bore igennem de to plader, så er det meget vigtigt at holde vinklen, så man borer lodret igennem pladerne, ellers bliver det noget juks – og det vil se skævt ud, når rundstokkene stikkes ind i hullerne.
  4. Opmål hylderne og sav dem, mine hylder er 12 cm brede. Det er max for, hvad rundstokkene kan bære – hvis hylderne skal sidde vandret og ikke tippe nedad
  5. Længden på hylderne kan man selv bestemme – jeg lavede både korte og lange og skar dem til efterhånden, som jeg fandt ud af, hvad hylderne skulle bruges til.

 

Jeg lavede et pegboard til williams værelse. Han elsker dinoer, starwars og andre små dimser. Pegboardet bruges til at lave fine små opstillinger med de ting, som han er allergladest for og kan skiftes i takt med, at kan får nye yndlingsdimser.

diy pegboard krydsfiner close up inspiration

Peg-board på Williams værelse med hans yndlingsting

 

 

close up pegboard diy inspiration

Close up

 

 

close up pegboard diy inspiration

Close up

 

Det andet pegboard har mere praktisk karakter. Jeg fandt en lille spot i mandens værksted, hvor jeg hængte mit krea-pegboard op. På pegboardet har jeg sat nogle af de kreating, som jeg bruger hele tiden og som derfor skal være lette at gå til.

Krea-board

Krea-board

 

Håber du kunne bruge min guide og har fået lyst til at kaste dig ud i et pegboard-projekt.

TAK fordi, at du læste med!!

You Might Also Like

8 Comments

  • Reply
    Anne Hundborg - @by_blogliv
    24. oktober 2016 at 16:56

    Hvor er de bare ultra fine! 😀

    • Reply
      Anne Romedahl
      25. oktober 2016 at 7:53

      Tak skal du have Anne! Måske en idé til børnenes værker – unika-ugler i fedtsten m.m 🙂

  • Reply
    Amanda Brown
    24. oktober 2016 at 18:37

    Mega fedt! Har selv kigget på dem, ville gerne have en i køkkenet!

  • Reply
    Pernille
    25. oktober 2016 at 2:03

    Tusind tak for en fed idé, til vores nye gamle værelse, med sybord og garderobeskabe

    • Reply
      Anne Romedahl
      25. oktober 2016 at 7:54

      Er rigtig glad for at du kunne bruge idéen. God fornøjelse med arbejdet!

  • Reply
    Kristina Svane
    27. oktober 2016 at 19:01

    De SÅ fine Anne! Jeg drømmer om en stor en i køkkenet. Der skal stå store glas med nødder, havregryn, musli osv. Er bare bange for det bliver for ustabilt med den store tyngde. Især hvis drengene selv skal hive glas/krukker op og ned. Hva tænker du?
    Mys

    • Reply
      Anne Romedahl
      28. oktober 2016 at 7:43

      Hej Kristina

      Tak skal du ha’!! Konstruktionen som jeg har lavet er ikke stabil nok til det formål, som du beskriver til dit køkken. Hvis jeg skulle bruge den i køkkenet ville jeg tage 2 af de tykkeste finerplader i mål 80 x 120 og lægge dem dobbelt. Samtidig ville jeg vælge rundstokke med en større diameter. Hylderne skal også en tak op i tykkelse, så de ikke buer af vægten fra glas. Endelig ville jeg for at gøre den ekstra børnevenlig sætte små stifter ned gennem hylderne og rundstokkene, så hylderne sidder helt fast på rundstokkene. Så vælter det hele ikke ned, når ungerne skal tage noget ned fra hylden. KH Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.