DIY Indretning Inspiration

Rå rulleborde

Diy rullebord

Diy rullebord

Har et gammelt industri-rullebord på hjul stående i mit køkken. Det er et af mine allerbedste køb. Det er mobilt og kan nemt flyttes rundt efter behov. Det kan rumme en masse af mit køkkengrej – så til tilfører det rummet lidt råhed. Jeg har det nemlig bedst, når det hele ikke bliver alt for pænt.

Rulleborde er anvendelige mange steder i boligen udover køkkenet, hvor jeg har mit. Et lille rullebord kan bruges som natbord i soveværelset. På badeværelset kan det bruges til håndklæder og fletkurve – i stuen med en stak blade eller bøger nederst og et personligt stilleben på toppladen – eller ude påterrassen som plantebord

Jeg havde egentlig ikke plads til flere, men forleden faldt over tre styk i forskellig størrelse, som jeg ikke kunne stå for. Pladerne var laminat (og det er ikke mig), og de trængte generelt til lidt recycling for at få det helt rette look. Herunder kan du se, hvad jeg gjorde ved rullebordene.

  1. Kom plastikposer på hjulene, inden jeg spraymalede alt metal på rullebordene. Jeg valgte en grå spraymaling, som kan købes i Jem og Fix til 40 kr pr. spray. Brugte 2 hele spray til alle tre rulleborde. Måske du er så heldig at finde et rullebord med den helt rette patina, i så fald kan du springe dette punkt over. Husk også at spraye udenfor, så du ikke indånder dampene – det har jeg lært af erfaring!!
  2. Pillede 3 eur-paller fra hinanden – dette tog længst tid
  3. Sleb træplankerne med en excendersliber, så overfladen blev glat uden splinter
  4. Savede træplankerne fra pallerne til, så længden passede til rullebordene
  5. Pillede laminatpladerne op og lagde palletræet ned i rammen efter at have tilpasset både længden og bredden. Her er det en god ide at måle efter flere gange, for målet skal være ret præcist – sagde damen som først målte forkert.
  6. Gav træet en omgang kaffegrums for at give rette patina. Kaffegrumset børstes bare af, når det er tørt.
  7. Endelig fik træet 3 gange sæbebehandling – sæbespåner og vand

 

 

rullebord industrial style diy

Rulleborde før jeg gav dem en omgang grå spraymaling og med laminatplader

 

 

palletræ bordplade

Tre paller blev skilt ad og slebet. Det var hårdt arbejde!

 

 

rullebord industrial style diy

Inden jeg skar palletræet af i længden

 

rullebord industrial diy

En omgang kaffegrums giver den rette patina og børstes bare væk, når det er tørt.

 

 

rullebord industrial style diy

Det færdige resultat – her til brug i køkkenet

 

 

rullebord industrial style diy

Close up – i køkken

 

 

rullebord industrial style diy

Også fed at bruge i stuen med et stilleben og opmagasinering af blade

 

 

rullebord industrial diy

På badeværelset

 

rullebord industrial diy

 

 

 

 

rullebord industrial diy

På terrassen med masser af grønne planter

Rulleborde er der masser af lige nu på dba, du kan finde dem her

Tak fordi du læste med!

 

You Might Also Like

6 Comments

  • Reply
    Tine
    3. oktober 2016 at 7:03

    Wauw hvor fint

  • Reply
    Anna
    28. januar 2018 at 21:39

    Hej Anne. Hvor fik du fat i rullebordene?

    • Reply
      Anne Romedahl
      7. februar 2018 at 10:57

      Hejsa
      Rullebordene er købt brugt. På dba.dk kan du ofte finde lignende.Håber det lykkes for dig:-) Hilsen Anne

  • Reply
    Rikke Holm
    6. maj 2019 at 7:09

    Hej Anne!
    Super fine løsninger!
    Hvordan har du sat træet sammen ? Har du limet dem sammen eller er de bare lagt i ved siden af hinanden ?

    DBH Rikke

    • Reply
      Anne Romedahl
      6. maj 2019 at 9:40

      Mange tak. Træet er ikke sat sammen, men skåret ret præcist, så brædderne ligger helt tæt. Så fik kanten indvendig lige en gang acrylfuge, inden brædderne blev lagt endeligt ned. hilsen Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.