Monthly Archives

juni 2018

Indretning Inspiration Livsstil

Sommerhus-lykke

For 8 år siden købte vi sommerhus. Sommerhuset er beliggende i Løkken, som er både mandens og mit favoritsted i Danmark. Vi er begge kommet her en del i vores barndom og føler os helt hjemme her. Vi var derfor ikke i tvivl om, at Løkken var stedet for os, da vi begyndte at gå med sommerhustanker.

Huset var et håndværkertilbud – mildest talt ikke kønt og trængte virkelig til en kærlig hånd. Dog kunne vi se muligheder i det, og beliggenheden var skøn. Et roligt område, hvor børnene kunne lege trygt udenfor – ikke mange forbikørende biler, tæt på klit og Vesterhavet og i gåafstand til Løkken city;-)

Da sommerhuset var købt og ombygningstilladelsen på plads, så gik vi i gang med projekt sommerhus. Grundplan var det samme, og vi lavede selv tegningerne af huset og revurderede placeringen af vinduerne og rumfordelingen en smule, så vi vores ønsker opfyldt. Byggeriet tog alle ferier og weekender i to år, inden vi var i mål. Det var en hård tid, men samtidig var det en stor tilfredsstillelse at se vores drøm blive til virkelighed.

Sidste sommer havde vi så besøg af Mette Helena Rasmussen og Tia Borgsmidt, som gerne ville lave en sommerhusreportage i sommerhuset. Reportagen er af finde i Alt Interiør nr 26, hvis du skulle være nysgerrig:-)

Sommerhuset er vores helle. Her slapper vi af, lader op og hygger os. Rumfordelingen og de valg, som vi traf inden renoveringen fungerer godt praksis. Vi føler os helt hjemme her, og billederne i boligreportagen rammer helt plet med den stemning, der er at finde i sommerhuset. Derfor fik jeg lige lyst til at vise jer lidt før- under- og efter-billeder af vores projekt med at istandsætte sommerhuset.

Jeg har forsøgt at tage før- og efter-billederne fra de samme vinkler, så man tydeligt kan se, hvad vi har lavet. Endelig kommer også lidt stemningsbilleder og billeder af omgivelser, så I kan få en fornemmelse at området. Har du lyst til at se flere billeder af sommerhuset indeni, så kan du kigge på min instagramprofil @morrisseymmm eller kigge boligreportagen i Alt Interiør nr 26.

Håndværkertilbud og en blanding af bindingsværk og “fake” mursten

 

Vinduer var placeret meget højt og slet ingen vinduer på hele den ene af huset

 

 

Nedrivning af det gamle køkken i gang

 

 

Mere nedrivning, her kan badeværelset anes underombygningen

 

På et tidspunkt under renoveringen kunne man kigge tværs igennem huset

 

Vi havde gode hjælpere i familien, og der var pænt meget arbejde til alle:-)

 

Trappen, spær og taget stod tilbage – alt andet blev udskiftet. Heldigvis var der tre gode solskinuger, da vi var her i processen

 

 

Samme vinkel før og efter

 

Samme vinkel før og efter

 

Samme vinkel før og efter

 

 

Det færdige sommerhus på en sommerdag

 

Stokroser omkring sommerhuset

 

Annekset i haven har vi også renoveret. Det kan anes i baggrunden

 

Sommerhuset set fra vejen

 

Set fra klitten på en vinterdag

 

Aftensol og udsigt til klitten fra 1. sal. Der er ca 100 m til toppen af klitten og udsigt til Vesterhavet

 

Endelig udsigten til Vesterhavet på toppen af vores klit

 

Det var lidt fra vores projekt sommerhus og fra det sted, som er vores absolutte yndlingsplet i Danmark, tak fordi du læste med!!

 

Anne