Det er ved at være længe siden, at jeg har skrevet et indlæg på bloggen. Tiden efter sommerferien har været noget hektisk – og jeg har skrantet lidt den sidste tid. Det har betydet, at alle mine mange projekter har været helt på stand-by – fordi energiniveauet har været på nul.
Her i weekenden har jeg nu endelig fået tid til at afprøve et maleprojekt, som jeg har lyst til at afprøve ihvertfald det sidste år. Det er blevet efterår, og jeg ønskede at skabe lidt hulestemning indendørs. Jeg har derfor malet en væg – men ikke bare væggen fik tur. Jeg malede væggen, døren og karmen i samme farve, og effekten er lige præcis så lækker, som jeg havde håbet på. Kommodens skuffer er også malet i præcis samme farve som resten.
Farven jeg har valgt er helt mørk blå/grå. Den hedder St. Pauls blue og er fra Jotun. Som altid kan jeg godt lide kontraster, så når vægfarven er kølig, så sætter jeg det sammen med træ, kurveflet og lignende ting, som tilfører noget varme.
Jeg er slet ikke færdig men at indrette rummet endnu, men kunne ikke vente med at vise det. Derfor lidt close up billeder herunder. Jeg er ret sikker på, at I godt kan fornemme hulestemningen og den effekt – som det har, når man maler alt det hele – og ikke kun selve væggen.
Tak fordi du læste med!!
Anne
8 Comments
Dorthe
24. september 2017 at 17:51Meget smuk farve Jeg skal selv have valgt en farve til en væg – super inspiration
Anne Romedahl
25. september 2017 at 14:45Mange tak for din respons. Glad for at det gav inspiration. God fornøjelse med dit malerprojekt:-)
Hilsen Anne
Gitte h
24. september 2017 at 18:50Hvor er det flot, det bliver noget helt særligt, når både væggen, døren og karmene har samme farve 🙂 Jeg har luret på den samme farve til en væg i vores stue, det kunne godt blive et efterårsprojekt 🙂
Anne Romedahl
25. september 2017 at 14:44Mange tak og du har ret. Det giver bare noget helt andet, når alt er malet. Farven er superflot og changerer meget i farven alt efter lyset. God fornøjelse med dit projekt. Tag mig gerne på instagram, når du når i mål med dit projekt. Det vil jeg gerne se:-) Anne
Pia
25. september 2017 at 12:39Hvor ser det godt ud! Det er en rigtig fin farve, og jeg er vild med din løsning med fronten på skufferne. Det er jo også en genial løsning til at redde arvegodt, der har fået en lidt for hård medfart 🙂
Anne Romedahl
25. september 2017 at 14:41Mange tak for din respons og hehe…. præcis det problem jeg havde med fronterne – og vupti – lidt maling, og så var det problem løst.-)
Charlotte
26. januar 2019 at 18:22Hvor er det en smuk farve Anne.. kunne friste mig til soveværelset.. er det vægmalingen du også bruger til møblerne ? Tænker nemlig at male både væg og seng og nogle små kubus reoler i samme farve
Anne Romedahl
14. februar 2019 at 12:14Tak Charlotte. Farven er bare rigtig fin. jeg har brugt vægmalingen til møblerne også. Den er ikke så robust og lidt ru at røre ved. Det kan fint gå til møbler, som du ikke så ofte rører og fingerer ved. Jeg støver bare af med en tør fiberklud, men sengen ville jeg nok vælge at male i en rigtig træmaling , men stadig helt mat, så den ligner resten. Hilsen Anne