DIY Indretning Inspiration

Diy – radiatorskjulere

Endelig!! Vores radiatorskjulere er færdige

Vores hus er fra 1929, og i alle rum sidder der en lang radiator under vinduerne. Radiatorer er ikke det kønneste at kigge på, og i vores hus er radiatorerne faktisk heller ikke ens. Eftersom huset er en gammel murermestervilla, så passer radiatorskjulere fint ind i stilen, og ønsket om radiatorskjulere har faktisk været der lige siden – vi flyttede ind for 17 år siden. For tre år siden besluttede vi så, at nu skulle det være. Jeg tegnede skitser, og manden tog mål. Vi indkøbte træ til projektet og skar det ud, og så gik det projektet i stå….

Sådan går det nogle gange.  Andre projekter kom til og blev prioriteret, men nu er vi altså kommet i mål med projektet – og jeg kunne endelig skrive om projektet og vise lidt billeder. Den største udfordring med genstarte projektet var faktisk at huske, hvilke tanker jeg havde gjort mig om projektet. Træet var skåret ud i lange tynde stave i forskellig bredde og længder, fordi vi udnyttede hver eneste centimeter af de indkøbte plader. Vi fik lagt puslespillet, så vi var sikre på, at stykkerne rakte til alle radiatorskjulere i huset.

Har du planer om et lignende projekt, så kan du skele til materialelisten og fremgangsmåden nedenfor, og så tilpasse mål til dit projekt. I stedet for at lave en top på radiatorskjuleren, fordi skjuleren jo går længere ind til rummet end vindueskarmen – så gjorde vi vindueskarmene breddere og lavede så radiatorskjuleren uden en topplade.

Du skal bruge:

Mdf plade –  samme tykkelse som vindueskarmen

Mdf- plade til selv radiatorskjuleren

  • Rundsav
  • Kemisk træ
  • Trælim
  • Boremaskine
  • Stor vinkel
  • Blyant
  • “Fiskemaskine”
  • Fisk
  • Tommestok
  • lange skruer
  • Excendersliber
  • sandpapir
  • Udstanset plade med firkløvermønster
  • Spraymaling hvid

Sådan gør du:

  1. Mål op og tjek dine mål flere gange.
  2. Første trin er forlængelse af karmen. For at denne sidder lige spot on og stabilt på den eksisterende karm, har vi brugt en fiskemaskine og limet “Fisk” i samlingen hele vejen hen. Se billede af fisk og “fiskemaskine” herunder.
  3. Så bores huller i siden af forlængelsesstykket – kun halvt igennem, og hullet skal være større end skruerne
  4. Forlængelsesstykket sættes på eksisterende vindueskarm med fisk og lim, og lange skruer skrues gennem forlængelsesstykket og ind i den eksisterende vindueskarm. Derefter tørretid.
  5. For at gøre forlængelsen usynlig spartles med kemisk træ af flere omgange. Det lugter ret skrapt, men er effektivt og tørrer ret hurtigt. Slibning mellem hvert lag.
  6. Derefter grundmaling og flere lag maling, indtil du er tilfreds – og karmen står flot uden spor af forlængelsen.
  7. Dernæst er det tid til selve radiatorskjuleren. Her skal bruges ialt 7 stykker mdf -plade skåret i strimler. Vores top og bund er 2 meter lange (en bredde på 10 cm). Siderne i fronten er 65 cm høje (og har ligeledes en bredde på 1o cm). Midterstykket, som adskiller de to stykker udstanset plade, er 8 cm bredde. Endelig er der de to stykker, som sættes i 90 graders vinkel på fronten, så de kan fæstnes på væggen (de skal have samme højde som selve radiatorskjuleren – 65 cm. Bredden er 15 cm for at kunne nå ind til væggen) Der skal påregnes en smule luft mellem skjuler og selve radiatoren pga luftcirkulation.
  8. Stykkerne samlet og igen kan fisk og lim med fordel bruges for god stabil samling.
  9. Bundstykket er hævet 12 cm fra gulvet, og sidestykkerne agerer ben. Sidestykkerne har vi lavet en udskæring på nederst for at give skjuleren en pæn finish.  Samme udskæring har vi lavet på stykkerne, som går ind til væggen.
  10. Derefter spartling af alle samlinger med kemisk træ og slibning med sandpapir
  11. Grunder og efterfølgende maling.
  12. De udstansede metalplader affedtes med XXX, så malingen ikke preller af og males med spraymaling i hvid. Malerarbejdet skal du gøre udenfor.
  13. Pladerne sættes på med XXX.
  14. Vores skjulere er ikke fæstnet på væggen, fordi de står helt stabilt af sig selv. Vil du gerne fæstne dine, kan det gøres diskret med små vinkler.

Her lidt billeder før, under og efter processen og lidt billeder af fisk og fiskemaskinen, hvis du lige undrede dig over, hvad det var for en fisk:-)

Forlængelsesstykket skrues fast i eksisterende vindueskarm

Vindueskarmen er gjort dybere. Samling har fået kemisk træ og slib

Fronten af radiatorskjuleren inden “benene” er skåret til

Close up

Radiatorskjuler i spisestuen

Med midtersprosse for stabilisering – men giver også et pænere udtryk i mine øjne

Her ses, hvordan vi har lavet afslutning mod væggen/karmen

Close up

Close up. Jeg synes, at de gør sig godt til træet på stole og spisebord

Her ses, hvordan vi har skåret benene

I karnappen er der også kommet radiatorskjuler. Her i aftenlys

Håber du kunne bruge idéen her. Det er rart at være to til dele af processen (fx når forlængelsesstykket skal sættes på), men ikke et svært projekt, så du kan roligt gå i gang, hvis du synes, det vil pynte med radiatorskjulere til at gemme dine radiatorer.

God fornøjelse med dit projekt, og tak fordi du læste med!!

Anne

You Might Also Like

15 Comments

  • Reply
    Anne
    3. august 2019 at 22:10

    Hej
    De er virkelig flotte. Hvilken tykkelse MDF har I brugt til radiator skjuleren ?
    Mvh Anne

    • Reply
      Anne Romedahl
      14. august 2019 at 17:55

      Mange tak:-) Vores MDF-plader er 12 mm i tykkelse. Hilsen Anne

  • Reply
    Line
    5. april 2020 at 8:28

    Hej Anne. Jeg faldt lige over din fine vejledning og overvejer at gøre jer kunsten efter. Jeg kan dog ikke se beskrivelsen af de fisk, du nævner. Eller billederne af dem? Mangler de mon?
    Vh. Line

    • Reply
      Anne Romedahl
      12. april 2020 at 8:58

      Hejsa. Jeg kan ikke sætte et billede ind her, men jeg har fundet dem på nettet. Hvis du googler kiks dyvler (som de åbenbart også kaldes) så kommer de frem. Hvis du sætter noget sammen med fisk eller kiks, så skal du også bruge en lamelfræser, den fåes i Harald Nyborg. hilsen Anne

      • Reply
        Line
        13. april 2020 at 9:08

        Tak 🙂

  • Reply
    Anders Jakobsen
    4. maj 2020 at 13:05

    Hej
    Den udstandsede plade med firkløvermønster, har du selv lavet den eller hvor har du købt den ?
    Hilsen
    Anders

    • Reply
      Anne Romedahl
      4. maj 2020 at 13:10

      Hej Anders. Har ikke selv lavet den udstandsede plade, men fandt dem ret billigt på dba. hilsen Anne

  • Reply
    Christoffer
    1. januar 2021 at 16:53

    Hej, kan du uddybe hvordan forlængelsesstykket er skuet fast i den eksisterende vindueskarm?

    • Reply
      Anne Romedahl
      20. januar 2021 at 13:23

      Hej Christoffer. manden borede huller med et meget langt bor, ind igennem det stykke karm, som vi satte på, og videre ind i eksisterende huller. derefter blev lange skruer sat i. Udover det brugte vi fisk i træ, der blev altså lavet udskæringer i eksisterende karm og det nye stykke karm lige overfor hinanden og blev så limet sammen med “fisk” som blev sat ind i udskæringerne og som forbinder de to stykker med hinanden. Hvis du forstår, hvad jeg mener. lidt vanskeligt at skrive forklaringen. mvh Anne

  • Reply
    Jeppe
    4. januar 2021 at 23:06

    Hej Anne,

    Virkelig flot radiatorskjuler. Hvordan har du lavet de flotte udskæringer ved bunden fx, er det rundsaven du har brugt der? Og vil du anbefale at købe en rundsav til sådan et projekt eller kunne andre typer af save være lige så gode?

    • Reply
      Anne Romedahl
      20. januar 2021 at 13:19

      Hejsa. Det var lige manden, som lavede den del;-) men tror, at han brugte en stiksav. mvh Anne

  • Reply
    Jesper
    30. januar 2021 at 8:08

    Hej Anne,
    Brugte du én stor eller to mindre udstansede plader?

    • Reply
      Anne Romedahl
      7. februar 2021 at 0:13

      har købt nogle rester, så to – men en stor kan sagtens bruges også. Hilsen Anne

  • Reply
    Markus
    7. februar 2021 at 12:03

    Hej Anne,
    Vi har to termostater, som skal kunne tilgås. Den ene er monteret på midten af radiatoren (som det også ligner at være tilfældet hos jer). Hvordan har I tacklet det? Er svært at tolke ud fra billederne.
    Mvh Markus

    • Reply
      Anne Romedahl
      28. februar 2021 at 15:54

      Vores termostat er inde bag skjulen. Vi regulerer ikke ret tit på den – kun et par gange om året, så rykker jeg den bare de 10 m ud, som der skal til for – at jeg kan dreje på termostaten. hilsen Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.