DIY Lopper

Lampefod i beton

lampe beton diy

Lampen passer godt til det industrielle rullebord, som jeg lavede for nylig. Det kan du læse mere om i mit tidligere indlæg

 

Er du til gamle arkitektlamper? Det er jeg og man kan ofte finde fine eksemplarer på loppemarkeder eller på dba. Ofte mangler de gamle arkitektlamper en meget vigtig del, nemlig holderen til at skrue dem fast på bordet. Det kan godt afholde en fra at købe, hvad der ellers er et rigtigt fint eksemplar.

Forleden købte jeg den fedeste industrielle lampe –  en del større end en arkitektlampe, men problematikken med den manglende bordholder var den samme. Jeg besluttede mig derfor for at lave en lampefod, så min nye lampe kunne komme i brug.

Her kommer mit bud på en lampefod, som passer fint til en arkitektlampe eller en lignende lampe i et materiale, som er meget oppe i tiden – nemlig beton.  Har du en arkitektlampe, så behøver din støbeform ikke være så stor som min, da arkitektlampen er noget lettere end den store fætter, som jeg har købt.

 

Du skal bruge

  • 1 sæk beton
  • 1 piskeris – jeg bruger den slags som kan kobles på boremaskinen
  • Vand – på sækken står hvor meget vand, der skal til
  • Gamle urtepotteskjulere – Her kan du ekperimentere med formen. Jeg prøvede med lidt forskelligt, som du kan se på billedet. Urtepotterne bruges som form og mister livet, så brug kun kun skjulere, som alligvel står til udsmidning.
  • Madolie- til at smøre urtepotterne indvendigt
  • gummihandsker da betonen er hård ved hænderne
  1. Lav blandingen som anvist på sækken
  2. Pak en rundstok ind i vitavrap, smør den med madolie og sæt den ned midt i formen. Rundstokken skal være ca 10 cm højere end formen.
  3. Kom blandingen ned omkring rundstokken i den smurte urtepotteskjuler. Hav fokus på at holde rundstokken helt lodret.
  4. Bank formen let med gulvet, så betonen sætter sig godt, og fyld helt op til kanten. Masser let overfladen med dine handskeklædte hænder. Når du gør det vil overfladen ændre karakter og virke mere våd. Så kan du  gøre den helt glat.
  5. Lad betonen tørre nogle timer før du forsigtigt lister rundstokken op af betonen.
  6. Vent en time eller to og prøv om du kan få rundstokken ned i hullet – men forsigtigt. Kan det ikke lade sig gøre, så gør hullet lidt større med fx. en rundfil, mens betonen stadig er til at arbejde med (det må man godt nok ikke bruge en rundfil til- siger min mand).
  7. Vent minimum 1 døgn før du vender formen på hovedet og banker den forsigtigt ud.
  8. Slib lampefoden med lidt sandpapir og tør den over med en klud. Lad dem derefter tørre endnu et døgns tid
  9. Sæt filtdutter under bunden, så den ikke ridser det møbel, som du sætter den på.
  10. Sæt rundstokken ned i hullet og sæt lampen på, marker og sav af rundstokken, så den ikke rager op over lampens hul.
  11. Mal evt det øverste af rundstokken i samme farve som lampen

 

beton diy lampefod

Her er de materialer, som jeg brugte

 

beton diy lampefod

Rundstok iført vitavrap og madolie. Jeg ville være sikker på, at jeg kunne få den op igen:-)

 

 

beton lampe diy

Her ses den færdige lampe med lys i

 

 

lampe beton diy

Håber du fik noget inspiration til at bruge beton. Tak fordi du læste med!

 

 

 

 

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Kristina Svane
    10. oktober 2016 at 15:36

    Det ser super godt ud! Og fed lampe. Den er lidt anderledes end så mange andre synes jeg

    • Reply
      Anne Romedahl
      11. oktober 2016 at 7:32

      Mange tak Kristina. Den er også anderledes og næsten dobbelt så stor. Har været brugt i et fotostudie. Da jeg tændte den første gang, troede jeg næsten at solen stod op – en pære der virkelig ville noget, så den har jeg lige skiftet:-)

  • Reply
    Karoline Saaby
    10. oktober 2016 at 16:05

    Super lækkert projekt, det skal prøves!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.