DIY Indretning Inspiration Interiør

Macrame DIY

macrame diy stof og stil anoraksnor

Det færdige vægtæppe på væggen

 

Dagens blogindlæg handler om macrame. Jeg synes macrame-knytning er helt fantastisk, og jeg er fast besluttet på at blive en haj til det en skønne dag. Jeg har meget at lære endnu, og jeg kan faktisk kun de allermest enkle knob. Selv om man kun kan et par enkle basis-knob – så kan man faktisk godt lave nogle ret fine vægophæng. Knobene kan nemlig varieres i det uendelige i mønsteret, og man får vidt forskellige udtryk med samme knob – alt efter om man laver knobene meget tæt på hinanden, eller laver dem med meget stor afstand.

I det følgende vil jeg vise et eksempel på et macrame-vægophæng, som er meget let at gå til.  Jeg bruger de engelske knob-udtryk, fordi jeg ikke kender de danske. Mit vægtæppe består af kun to forskellige knob – nemlig double half hitches og square knots.

Et er at knytte – noget andet er at forklare, hvordan man knytter. I dette indlæg vil jeg derfor vise både tegninger af knob, billeder af processen og for første gang anvende video til at vise, hvordan man laver et macrame-ophæng.

Inden du går i gang, så er det vigtigt, at finde det rigtige snor. Jeg har brugt meget tid på at surfe på nettet efter egnet snor til macrame. Bomuldssnor i egnet tykkelse er ret pricy. Jeg har tidigere givet 283 kr plus fragt for 100 m i 4mm og der går næsten 55 meter snor til dette macrame. For nylig opdagede jeg så, at Stof og stil sælger anoraksnor i  3,5 mm tykkelse. Der fåes i flere forskellige farver og til kun 99 kr for 100 m. Det er supernemt og blødt at knytte med og altså samtidigt det billigste snor, jeg endnu har fundet- HURRA!!

Her it goes…

Du skal bruge:

  • Bomuldsnor – Jeg valgte marineblå anoraksnor fra stof og stil
  • En pind af en slags – fx. bambuspind eller et stykke drivtømmer
  • Saks
  • Et sted at hænge pind og snore op, mens du knytter – Jeg bruger to kroge på min dør, og gaffertape omkring, så  ophænget sidder helt fast imens, jeg knytter

Vægtæppet i korte træk:

1 række består af double half hitches (se billedet) Vægtæppet afsluttes med flere diagonale rækker double half hitches Princippet er det samme, rækkerne går bare diagonalt.

macrame diy anoraksnor stof og stil

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Derefter 9 rækker med square knots. I hveranden række springes de to første og to sidste snore over, så square knots knuderne bliver forskudt i forhold til rækken ovenover. Se billedet.

macrame diy anoraksnor stof og stil

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Så kommer 7 rækker hvor du i hver række starter og slutter to snore ekstra inde hver gang. På den måde får du færre og færre square knots for hver række. Når du når til den 7. række, skal du kun lave en square knot i midten.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Afslutningsvis to diagonale rækker double half hitches fra venstre og ned til spidsen, og 2 stk fra højre og ned til spidsen. Se billedet herunder.

macrame diy anoraksnor stof og stil

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sådan gør du:

  1. Klip 16 snore a 3,4 m
  2. Læg hver snor dobbelt og lav en løkke omkring din pind
  3. Når alle snorene er sat fast omkring pinden med løkker hænges pinden op – fx. i to kroge. Dette er absolut at anbefale, da macrame-ophænget tager et stykke tid at knytte, og snorene er ret lange i begyndelsen
  4. Det første knob er double half hitch – et simpelt og uundværligt knob, da næsten alle ophæng starter med dette knob. Du skal tage den første snor og lægge den vandret hen over alle de andre snore, nr 2 snor skal derefter tages op over snor nr 1 og igennem hullet, stram til og gør det samme en gang til. Nu har du lavet 2 løkker omkring den første snor – løkke nr 2 ser en smule større ud end nr 1. Nu gentager du det samme med snor nr 3 – også to gange. Sådan fortsættes hele vejen hen, og husk 2 gentagelser med hver snor. (se video eller tegning længere nede)
  5. De 9 næste rækker er square knots. Saml de første fire snore og form et firetal. Den første snor ligger øverst og former vinklen på firetallet, de to næste snore samles og er den lodrette streg i firetallet, snor nr 4 lægges under og skubbes op igennem hullet i firetallet. Derefter trækkes knuden op til ca 4 cm under den række double half hitch, du lavede før. Nu skal du lave et spejlvendt firetal med de samme fire snore. Snor 4 former firetallet denne gang, snor 2 og 3 er den lodrette streg i firetallet. Snor 1 tages bagom op i hullet og stram til. (se video eller tegning længere nede)
  6. De næste 7 rækker er stadig square knots, men start og slut to snore ekstra inde for hver række, i række 7 er der således kun en square knot.
  7. Nu skal der laves 2 diagonale rækker double half hitches – fra venstre og ned i spidsen af trekanten og fra højre og ned til trekantens spids. De to første diagonale rækker skal lægge helt tæt på dine square knots. Den første snor, som er snoren – man binder double half hitches omkring – den bindes fast på en snor nederst i trekanten. På den måde har du hele tiden retning på din diagonale række. Når rækken skal være diagonal, så skal du binde 3 knuder for hver snor (i første række øverst på vægtæppet var de kun to knuder) ellers bliver din diagonale række ikke helt tæt med knob.
  8. Nu skal der laves 2 diagonale rækker double half hitches igen – fra venstre og ned i spidsen af trekanten og fra højre og ned til trekantens spids. Denne gang skal de to diagonale rækker have en afstand på ca 5 cm til de to diagonale rækker, som du lige har lavet. Husk at binde første snor fast neden i enden af trekanten, så du har noget at styre retningen efter.
  9. Klip snorene af i passende længe. Jeg klippede dem i en trekant, så snorene er længst på midten
  10. Flos enderne med en saks – det tager lidt tid, men resultatet bliver pænest sådan.

 

macrame diy stof og stil anoraksnor

Her er enderne klippet til, nu skal de flosses med en saks

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Her er tegninger af de to slags knob, som jeg har brugt.

Instruktion double half hitches

 

macrame diy anoraksnor stof og stil

Instruktion square knots

 

 

 

 

 

 

 

Endelig så lidt video, mens jeg knytter.

 

 

 

 

Pyha – og med sved på panden:-) Ikke fordi det er svært at knytte – svært at forklare med ord. Håber derfor det er en hjælp med billeder, tegninger og videoer.

Jeg håber håber håber, at I tager godt imod dette indlæg. Det har nemlig taget en million timer at lave – tekniknørd som jeg er (not!). Video og videoredigering er ikke mit speciale og virkelig en tidsrøver, indtil man er blevet fortrolig med det – og der er jeg ikke endnu.

Efter optagelse og redigering kan jeg godt se, at der er udviklingspotentiale i optagevinkler og at huske at lægge telefonen vandret, når der filmes – det er alene mit ansvar:-) Tak for mellemste-datter Thea for at optage efter mine anvisninger, mens jeg knyttede. Det tog laaang tid, men Thea tog det i stiv (læs:brækket) arm. Tak til ældste-datter Karoline for stor hjælp til videoredigering og for at få det allerbedste ud af råmaterialet.

Tak fordi du læste med!!

Anne

macrame diy stof og stil anoraksnor

Det færdige vægtæppe. Bemærk de flossede ender

 

 

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like

5 Comments

  • Reply
    Josephine
    23. januar 2017 at 21:00

    Hvor er det bare super fint, det vil jeg kaste mig ud i – og fedt at du har lavet en blog!!
    Så din boligreportage i boligmagasinet og var bare solgt med det samme! 🙂
    Du har hermed en fast følger 🙂

    • Reply
      Anne Romedahl
      24. januar 2017 at 8:14

      Mange tak for de pæne ord:-) Er glad for at du har fået mod på at prøve. Tag mig gerne på instagram, når du er i mål med projektet og dejligt, at du vil følge med her:-)

  • Reply
    Vægophæng på 30 minutter - Annes finurlige univers
    6. februar 2017 at 15:27

    […] stramt (8 gange) Er du i tvivl om, hvordan square knots laves, Så tjek mit tidligere indlæg om macrame. Her finder du en nøje beskrivelse og også en video af square […]

  • Reply
    B-Maluna
    16. februar 2020 at 18:49

    Tak for dit indlæg. Mon niece og jeg skal forsøge at lave dette fine vægophæng en af dagene.

    • Reply
      Anne Romedahl
      12. april 2020 at 9:05

      Rigtig god fornøjelse med projektet. Det er et rigtigt hyggeligt projekt. Hilsen Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.