For 8 år siden købte vi sommerhus. Sommerhuset er beliggende i Løkken, som er både mandens og mit favoritsted i Danmark. Vi er begge kommet her en del i vores barndom og føler os helt hjemme her. Vi var derfor ikke i tvivl om, at Løkken var stedet for os, da vi begyndte at gå med sommerhustanker.
Huset var et håndværkertilbud – mildest talt ikke kønt og trængte virkelig til en kærlig hånd. Dog kunne vi se muligheder i det, og beliggenheden var skøn. Et roligt område, hvor børnene kunne lege trygt udenfor – ikke mange forbikørende biler, tæt på klit og Vesterhavet og i gåafstand til Løkken city;-)
Da sommerhuset var købt og ombygningstilladelsen på plads, så gik vi i gang med projekt sommerhus. Grundplan var det samme, og vi lavede selv tegningerne af huset og revurderede placeringen af vinduerne og rumfordelingen en smule, så vi vores ønsker opfyldt. Byggeriet tog alle ferier og weekender i to år, inden vi var i mål. Det var en hård tid, men samtidig var det en stor tilfredsstillelse at se vores drøm blive til virkelighed.
Sidste sommer havde vi så besøg af Mette Helena Rasmussen og Tia Borgsmidt, som gerne ville lave en sommerhusreportage i sommerhuset. Reportagen er af finde i Alt Interiør nr 26, hvis du skulle være nysgerrig:-)
Sommerhuset er vores helle. Her slapper vi af, lader op og hygger os. Rumfordelingen og de valg, som vi traf inden renoveringen fungerer godt praksis. Vi føler os helt hjemme her, og billederne i boligreportagen rammer helt plet med den stemning, der er at finde i sommerhuset. Derfor fik jeg lige lyst til at vise jer lidt før- under- og efter-billeder af vores projekt med at istandsætte sommerhuset.
Jeg har forsøgt at tage før- og efter-billederne fra de samme vinkler, så man tydeligt kan se, hvad vi har lavet. Endelig kommer også lidt stemningsbilleder og billeder af omgivelser, så I kan få en fornemmelse at området. Har du lyst til at se flere billeder af sommerhuset indeni, så kan du kigge på min instagramprofil @morrisseymmm eller kigge boligreportagen i Alt Interiør nr 26.
Det var lidt fra vores projekt sommerhus og fra det sted, som er vores absolutte yndlingsplet i Danmark, tak fordi du læste med!!
Anne
3 Comments
Carina
28. juni 2018 at 17:52Er du gal en forvandling!! Hvor er det flot!!!! Og hvor er I seje og dygtige!!
Anne Romedahl
17. september 2018 at 8:45Mange tak for de rosende ord. Beklager den lange svartid, men jeg har simpelthen haft store problemer med at kunne besvare kommentarer. Heldigvis ser det nu ud til at være løst. Igen 1000 tak!!
Anne Romedahl
24. september 2018 at 10:06Mange tak. Vi er så glade for resultatet, og skønt at vi nu bare kan nyde at være der, og ikke længere skal knokle løs. mvh Anne