Indretning Inspiration Interiør

Badeværelsesdrømme

Jeg har store badeværelsesdrømme. Mest af alt drømmer jeg om et lækkert betongulv med silkeblød finish, men det kræver en hulens masse arbejde og masser af penge og besvær har min bedre halvdel fortalt mig med en meget alvorlig mine:-)

Vores badeværelse ligger ud mod haven og er vanskeligt tilgængeligt for en betonbil, som jo skal levere betonen. Der skal ihvertfald slidsker og en meget lang slange for at få betonen bugseret ind gennem vinduet og ned på gulvet, hvor  det jo skal ende. Dertil kommer en række ting, som skal gøres helt rigtigt, når vi taler vådrum. Der er vist ingen tvivl om, at det er et større projekt – og gulvet er jo bare en del af projekt badeværelse. Til projektet hører også nye fliser i brusekabine, nye fuger, armaturer til både badekar og brus, en ny bordplade og bordarrangement, og nu vi er igang – gerne et nye lamper og et lækkert spejl

Badeværelsesdrømmen bliver nok ikke opfyldt imorgen – og kommer nok til at foregå i etaper. For at være en smule på forkant, så har jeg fundet lidt inspiration og billeder, som alle indeholder elementer af noget lækkert til projekt badeværelse.

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Der er noget lækkert over væggens struktur

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. De her blingbling-fliser kan også et eller andet

 

Badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Et epoxygulv som dette ville klæde gulvet på vores badeværelse

 

Badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. En industriel afskærmning med ruder som disse til brusekabinen

 

Badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Ruder vil jeg kun have på den ene side af brusekabinen som her, men opdelt i fler små ruder.

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Og helt sikkert messingarmaturer. WAUW!!

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Hvordan armaturerne præcis skal se ud, har jeg ikke besluttet mig for endnu. Her et godt bud.

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Måske fliser sat op på denne måde. Om jeg skal gå efter mørke eller lyse fliser er ikke helt besluttet endnu

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Leder efter et lignende møbel til håndvasken, men svært at finde et som passer i højden og dybden med plads til en vask

 

badeværelse inspo inspiration

Source: Pinterest. Her et close up – så lækkert synes jeg!!

 

I fredag fik jeg et katalog fra mosaikhjørnet med posten. Der gik kun 2 sekunder før jeg var sikker på, at jeg har fundet de fliser, som jeg ønsker mig i brusekabinen. Se lige disse skønheder på forsiden. De er da helt fantastiske!!!

 

Drømmer du også om nyt badeværelse? Har du gode ideer? Og har du erfaring med epoxy på badeværelset, så smid gerne en kommentarer under indlægget. Er der noget, man skal være særlig opmærksom på? Eller måske noget helt andet, som jeg ikke har tænkt på?

 

Tak fordi du læste med!!

/Anne

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Marie
    14. februar 2017 at 7:38

    Vi fik lavet nyt badeværelse sidste år. Det var med et meget lille budget men jeg havde stadig nogen krav.
    Og jeg synes virkelig man skal tænke over om hvor meget man vil gøre rent fx. Jeg var sikker på det skulle være sorte/mørke fliser men efter at have set hos flere forskellige hvor nemt at kalk kan ses, og hvor der hurtigt bliver grimt, så måtte jeg vælge det fra. Vil gerne have det rent og pænt men gider ikke bruger mange timer på det hver uge 😉 mht messing hanerne de kan nok ikke tåle normalt rengørings middel så det skal man også huske.
    og mht træ skænken ser det rigtig godt ud men jeg tænker hvordan den vil have det i et fugtigt badeværelse ? Og om man vil gå og tørre af efter hver gang man har vasket hænder eller om dem skal have noget lak eller hvad man gør.
    Og så skal du selvfølgelig sørge for noget god udluftning.
    Mht nye fliser på væggene så husk at medregne at der skal ny våd membran nedenunder (eller hvad det nu hedder).
    Det var bare lidt input. Jeg glæder mig meget til at følge din process og se det endelige resultat 🙂

    • Reply
      Anne Romedahl
      14. februar 2017 at 14:16

      Mange tak for dine input!! Jeg er rigtig glad for, at du tog dig tiden til at skrive. Vi har genveksanlæg, så udluftningen er der styr på – og også vådmembranen er klaret. Jeg har haft de samme tanker om kalk og mørke fliser som dig. Vi har haft hvide fliser, men fugerne blev så grimme og fyldt med rådpletter efterhånden som fungaciden forsvandt fra fugemassen – og det lige meget hvor meget, jeg skrubbede og skurede. Derfor tænkte jeg måske mørke fliser. Beslutningen er dog ikke taget endnu. Ligesom dig tænker jeg også, at en teakskænk skal lakeres, hvis den skal bruges som vaskebord, ellers vil den være alt for sart i forhold til vandplaskeri. Måske du har ret mht messing. Jeg vil lige undersøge nærmere, hvordan det er med messing og rengøringsmidler. Jeg ved endnu ikke, hvor stor en forandring der sker i badeværelset – skal lige have manden med på ideerne også:-) Endnu engang tak for dit skriv!!

  • Reply
    Kirsten Fredsted
    15. februar 2017 at 17:57

    Spændende projekt 🙂
    Hvordan ser jeres badeværelse ud nu? Just out of curiosity 😉

    • Reply
      Anne Romedahl
      16. februar 2017 at 18:47

      Hej Kirsten. Ja, måske jeg lige skulle lægge nogle billeder ind af badeværelset, som det ser nu. Har faktisk ingen billeder på lager, så det bliver i næste uge. Så foreløbigt kun en beskrivelse. Groft pudsede vægge (hvidmalede) vaskearrangement bygget op i gasbeton og pudset og bordplade i birk. På gulvet teglfarvede rustikke fliser, som har fået helt blank olie. I brusekabinen hvide mosaikfliser. Billeder følger senere 🙂

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.