DIY Indretning Inspiration Interiør

Fede frynsepuder – en nem DIY

Står du lige og mangler en julegave til en interiør-elsker, så er disse nemme diy-puder måske noget for dig – hvis du da ikke vælger at beholde dem selv.

Jeg har blevet ret vild med velour og er igang med en større ombetrækning, hvor jeg tænker at disse puder vil passe perfekt til. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige udgaver af denne pude. Her vil jeg vise to eksempler. Den ene pude er så smart, at du slet ikke behøver at tage symaskinen frem. Jeg brugte uldfilt i farven aqua melange til den ene pude, den anden pude brugte jeg marineblå fleece. Stoffet er fra Stof og stil.

 

Frynsepude diy

2 stk nye puder i en fart

 

Du skal bruge:

  • Stof som passer til din monteringspude. Beregn 18 cm ekstra hele vejen rundt til frynserne.
  • Monteringspude
  • Saks
  • Målebånd
  • evt knapper

 

Pude med frynser hele vejen rundt:

Sådan gør du:

  1. Klip stoffet og beregn 18 cm til fryserne
  2. Læg pudens forside og bagsiden ovenpå hinanden
  3. Klip fra yderkanten og ind 18 cm. Klip forsiden og bagsiden på en gang
  4. Dine frynser skal være ca 1 1/2 cm i bredden, når du klipper
  5. Læg monteringpuden i midten mellem forside og bagside
  6. Bind frynserne sammen to og to – en fra forsiden og en fra bagsiden
  7. Fortsæt det hele vejen rundt
  8. Hvis du ønsker knapper i, så sy knapper i på forsiden og træk igennem til bagsiden. Brug det antal knapper som passer bedst til din pudes størrelse. Brug et evt træknapper og en tråd i kontrastfarve, en stofbetrukket knap, eller lad puden stå uden knapper

 

Frynsepude diy

Frynsepude i uldfilt i farven aqua melange

 

Tips: 

  • Til puderne skal du bruge stof som ikke trevler. Fx. er velour, fleece og  uldfilt gode til formålet.

 

Jeg fandt et gratis mønster til den pude, hvor der kun er frynser på to sider. Den kan du downloade gratis på stof og stils hjemmeside lige her. Herunder lidt billeder fra processen

Frynsepude diy

Frynser klippes 18 cm lange og 1 1/2 cm i bredden

 

Frynsepude diy

Så skal puden syes sammen, vendes og så skal frynser knyttes to og to

 

Frynsepude diy

Close up

 

Frynsepude diy

Den færdige pude 80 x 40 med frynser på to af siderne

 

Håber du blev inspireret til at gå i gang. Denne diy er ihvertfald lige at gå til. Iøvrigt har jeg fundet en del fine helt gratis mønstre på Stof og stils hjemmeside, så måske mere om det senere:-)

Frynsepude diy

Hurtig, nemt og sjovt!

 

diy nemme puder

Her en udgave med træknap

diy nemme puder

Her med stofbetrukket knap

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nu vil jeg lade julefreden sænke sig her, så henover julen bliver der stille her på bloggen, men jeg vender frygteligt tilbage efter ferien!!

Du ønskes en rigtig glædelig jul. Ned i gear og tid til afslapning, hygge, nærvær og gode grin med dem, du holder allermest af. Tak fordi du læste med!!

Anne

 

 

 

 

 

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Isabella Rasmussen
    19. december 2016 at 19:00

    Genialt !!

    • Reply
      Anne Romedahl
      20. december 2016 at 11:44

      Tak!! man må sno sig, når lynlås-teknikken er rusten:-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.