Indretning Inspiration Interiør

Håg Capisco – sid godt OG grønt

Annonce for Flokk – Håg Capisco

Min nye kontorstol i fineste farve

I den seneste tid har jeg haft nogle indretningsopgaver af kontormiljøer. Det har været en rigtig spændende udfordring, men også noget anderledes end det, som jeg har gjort mest i. I opgaverne var jeg helt på hjemmebane, når det gjaldt loungeområder – altså “pause-oaserne” – men i og med at man arbejder mange timer hver dag, så er det essentielt at den enkeltes arbejdsstation på arbejdspladsen fungerer. Jeg skulle tænke i arbejdsstillinger, hæve/sænkeborde og ikke mindst kontorstole, som ikke belaster kroppen at sidde på – heller ikke på de lange arbejdsdage. Det var helt nyt for mig, og faktisk noget af en jungle – hold op der er mange kontorstole at vælge imellem, når man surfer rundt på nettet.

I den forbindelse har jeg indgået et samarbejde med Flokk omkring deres Håg Capisco og har fået lov til at teste kontorstolen. Desuden har jeg reflekteret lidt mere over, om der måske er en sammenhæng mellem min dårlige lænd og min vane med at medbringe computeren i sofaen og sidde krumbøjet med benene oppe, når jeg arbejder om aftenen.

Jeg er ret vild med de glade farver – og der er rigtigt mange farver at vælge imellem

Ergonomi

Kroppen er ikke skabt til at sidde stille i mange timer hver dag, man har brug for bevægelse, variation og god støtte. Håg Capisco stolen er designet således, at der virkelig er taget ergonomiske hensyn til kroppen og dens behov for at være i bevægelse. Det sker via et centralt placeret vippepunkt – BalancedMovementMechanism, som tilskynder – at man bevæger kroppen uden at tænke over det. Samtidig følger stolen kroppens bevægelser, når man bevæger sig. Når man er i konstant bevægelse frem og tilbage, så stimuleres mikrobevægelser i fødderne og dermed aktiveres blodcirkulationen i benene. Så ens ben og fødder begynder ikke at sove, ligesom hvis man fx sidder stille på en ubekvem stol i længere tid.

Jeg kender ihvertfald fra mig selv, at det tydeligt kan mærkes, når jeg har stillet alt for stille længe… Når jeg så rejser mig, så skal jeg lige bruge nogle skridt for at få kroppen til at fungere ordentligt igen – og med årene bliver det jo ikke bedre:-/ Når kroppen er i bevægelse, mens man sidder, så har man ikke på samme måde “igangsætningsproblemer”, når man skal op at stå.

Det er altid en god ide at rejse sig og lige gå lidt rundt en gang imellem – men lige så meget for lige at få clearet den øverste etage. Det har jeg ihvertfald brug for, hvis jeg er sidder fast midt i en opgave, eller hvis jeg har været dybt optaget længe. Jeg oplevede, at jeg lige skulle vænne mig til sadelsædet, og at min krop var langt mere aktiv, selv om jeg sad ned. Nu kan jeg mærke, at sadelsædet faktisk er en hjælp – jeg sidder mere ret og på den måde, belaster jeg ikke ryggen nær så meget.

Design

Flokk har allieret sig med nogle af de førende designere. Håg Capisco stolen er designet af norske Peter Opsvik. Det er ham, der også har designet den berømte Trip Trap stol. Der er lagt stor vægt på at skabe et moderne og let design, hvor man altså ikke går på kompromis med ergonomien. Stoffet er fra danske Kvadrat, og der er rige muligheder for at skabe sin helt egen personlige stol. Der er virkelig mange smukke farver at vælge i mellem! Desuden kan man også vælge farven på stellet. Jeg har valgt mit stel i hvid, som passer supergodt til farven.

Stolen er designet således, at man selvfølgelig kan regulere sædet og ryg i højden, derudover kan man også regulere sædet frem og tilbage. Det kan flere andre kontorstole også. Der hvor Håg Capisco for alvor adskiller sig fra andre kontorstole er muligheden for mange varierede siddestillinger. Fx kan man sidde både sidelæns og baglæns på stolen, og kroppen støttes alligevel optimalt de rigtige steder. Billedet herunder viser meget godt, hvordan designet understøtter ergonomien.

Bæredygtighed

Jeg vil også nævne bæredygtighed. Bæredygtighed er udråbt til en af de allerstørste trends i 2019. Jeg tænker ikke, at det bare er en trend – men en nødvendighed for at passe på vores klode. Heldigvis har flere og flere virksomheder fået fokus på miljøet og bæredygtighed. Flokk er en førende producent, når det gælder udvikling af bæredygtige møbler. Håg Capisco stolen er verdens mest bæredygtige kontorstol. Hele 95% af materialerne i Håg Capisco er genanvendelige og indeholder ikke farlige materialer.

Desuden produceres stolene i en god kvalitet, så de kan holde i mange år og altså ikke udskiftes så ofte – hvilket også er bæredygtighed – at producere ting, som bare holder. Flokk har også visioner om at gøre det endnu mere bæredygtigt i fremtiden. Har du lyst, så kan du læse meget mere om Flokks principper for bæredygtighed lige her.

Enkelt moderne design med ergonomisk fokus

Farver

Håg Capisco findes i mange farver og forskellige stofkvaliteter, og man kan også vælge mellem flere forskellige stelfarver. Du kan se et udvalg af farverne her. Ulempen er, at det kan være svært at vælge en farve, fordi udvalget er stort. Når du så har bestemt dig for farven, så undgår du ikke lidt leveringstid, fordi stolen produceres præcist efter dit design. Jeg har valgt stolen i en smuk isblå uld med hvidt stel – og den er lige så fin, som den er god at sidde på.

Håg Capisco perfekt til hjemmekontoret
Man sidder komfortabelt i kontorstolen, og så rart – at den bare følger ens bevægelser

Er du nysgerrig efter at læse mere om historien bag Håg Capisco, så klik på linket her


Tak fordi du læste med!!

Anne

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.