Indretning Inspiration Interiør Lopper

Rispapirlamper

Som du måske ved, så har jeg en svaghed for lamper, stole, kurve, keramik, plakater og litografier og…og……

Rispapirlamper er en af dem, de har sådan et “organisk feel” ( mit hjemmestrikkede udtryk) over sig. I min verden har de faktisk aldrig været dømt helt ude.

I det seneste år er de dog begyndt at rykke endnu mere i mig, og jeg har på mine loppeture især været på udkig efter rispapirskærme til et projekt, som jeg gerne ville afprøve. Det betyder, at jeg nu er indehaver af en pæn samling af forskellige rispapirskærme i forskellig form, struktur og størrelse. Har du en smule tålmodighed, så kan du let gøre det samme og få en ganske pæn samling til næsten ingen penge.

Jeg har indrettet et gæsteværelse for nylig. I gæsteværelset ville jeg gerne skabe fornemmelsen af hule og stressfri zone. Til at skabe den stemning havde jeg en ide om, at rispapirslamper hængende i en klynge i forskellig højde ville være det helt rigtige.

Jeg løb dog ind i en udfordring af teknisk karakter. Jeg havde i første omgang tænkt mig rigtigt mange skærme i forskellig størrelse og form hængende fra loftet, men måtte kraftigt beskære antallet lamper, fordi jeg kun har et el-udtag i mit loft, og man kan jo ikke tilslutte 12 ledninger til dette. Hvis du læser indlægget her, og har et bud på en “pæn” og lovlig løsning på udfordringen omkring mange ledninger og udtag, så giv endelig lyd i kommentarer herunder:-)

Jeg er faktisk blevet ganske tilfreds med resultatet, og jeg har planer om et lignede projekt et andet sted i huse med de skærme, som jeg har fået samlet .

Her først lidt billeder af rispapirslampe-projektet på mit gæsteværelse. Dernæst lidt mere inspiration fra nettet, som jeg har fundet frem.

 

Close up

 

Klynge af rispapirlamper i mit gæsteværelse

 

 

Jeg ønsker mig også en stor smuk gulvlampe i rispapir til mit soveværelse

 

Source: japanskedanmark.dk

 

Source: japanskedanmark.dk

 

Source: Pinterest

 

Source. Pintest – smukke former fra &tradition

 

Source: Pinterest – også smukke i naturfarvet.

 

Source: Pinterest- hvis man er til masser af spræl, eller måske bare til nytår:-)

 

 

Jeg synes, at rispapirslamper i klynger er et hit. Håber det gav lidt inspiration til dig også.

 

Tak fordi du læste med!!

 

Anne

You Might Also Like

No Comments

    Leave a Reply

    This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.