Indretning Inspiration Interiør

Sofa-favoritter

Reklame for Sofakompagniet – holdninger er dog helt mine egne:-)

 

De af jer som følger med på instagram ved, at jeg i min stue længe har haft to sofaer fra Sofakompagniet – nemlig Herman og Gilbert. Herman har været helt perfekt i størrelsen til min lille karnap i stuen, og Gilbert er vores store comfy flyder i enkelt design med plads til hele familien.

Gilbert har været brugt massivt. Min faste plads har været i den ende med chaiselongen – og jeps – når det er sofatid, så skal jeg have fødderne op og et lunt tæppe over mig:-). Vi har været rigtigt glade for begge sofaer, men samtidigt var tiden inde til at forny lidt i stuen. Desuden ville jeg gerne have lidt mere fleksibilitet i forhold til omrokering i stuen. Så derfor var tiden kommet, at der skulle en udskiftning til på sofafronten. Jeg synes, at Sofakompagniet har fingeren på pulsen, når det gælder design og samtidig med priser, hvor alle kan være med. Derfor har jeg den seneste tid kigget sofaer hos Sofakompagniet.

Her ses Gilbert – vores store familieflyder:-)

 

Herman har stået fint i min karnap de sidste par år

 

Forud for skift af sofa har jeg selvfølgelig gjort mig del overvejelser. Sofaen skal opfylde hele familiens behov – og det kan nogle gange være en udfordring:-)  Samtidigt er det vigtigt for mig, at sofaen har et smukt design og udtryk. Den skal være komfortabel og også praktisk, så den kan holde til daglig brug af en “sofahyggeglad” familie på fem.

Jeg har kigget sofaer på sofakompagniets hjemmeside – fundet en del sofa-inspiration på instagram og besøgt Sofakompagniets showroom i Odense. Det har været SÅ svært at vælge vores nye sofa, fordi der var rigtig mange fine at vælge imellem. Jeg har derfor lyst til at vise nogle af mine absolutte favoritter fra Sofakompagniet inklusiv selvfølgelig den sofa, som jeg endte med at vælge:-)

En af mine favoritter på instagram @weaversbynight har modellen Hadley stående i i sin smukke stue. Mette har valgt at designe sin sofa selv og har valgt Hadley i farven Andie Army og træet i oak. Det er et virkeligt smukt valg, som passer perfekt til omgivelserne i Mettes skønne stue.

Hadley hjemme hos @weaverbynight

 

Close up af Hadley hjemme hos @weaverbynight

 

Hadley fåes fra lager i farven Lulu Charcoal og ben i walnut stained.  Den version kan ses på billederne herunder. Jeg synes bare, at Hadley er FAB!! Havde jeg bare haft en smule mere plads i min karnap, så var den helt sikkert også røget i indkøbskurven. SÅ fin med mange lækre detaljer. Detaljerne jeg har forsøgt at fange på billederne herunder.

Detaljer – Hadley

 

Astha fandt jeg hjemme hos @christinahoest. Den fås fra lager i smukt mørkegråt velour. Astha er god, hvis man skal bruge en mindre sofa, som stadig har look af en lækker flyder. Jeg prøvede Astha i showroomet. Den er silkeblød og siddekomforten er rigtig god. Herunder ses Astha i Christinas smukke hjem.

Astha hjemme hos @christinahoest

 

Astha har smukke lette messingben. Hjemme hos @christinahoest

 

Floyd fåes fra lager i farven velour beige med ben i smoaked oak. Jeg elsker alt ved Floyd!! Farven er helt fantastisk, designet er stramt og alligevel blødt og indbydende, så man får lyst til at hoppe op i sofaen og hygge. Desuden er komforten god – jeg sad skønt i Floyd, da jeg besøgte Sofakompagniet i Odense. Havde jeg ikke skullet tænke på hele familiens behov – men alene vælge sofa efter, hvad jeg godt kunne tænke mig, så kunne det meget vel være Floyd, som valget var faldet på. Størrelsen passer dog ikke helt til en familie på fem, ihvertfald ikke når alle gerne vil ligge i sofaen.

Jeanette som har profilen @mitlykkehjem på instagram har har lige fået smukke Floyd ind af døren. Jeg synes lige, at jeg vil vise, hvor fint han tager sig ud hjemme hos Jeanette. Hun har virkelig flair for feminin og personlig indretning og altid med et lækkert twist.

 

 

 

Floyd er en klar favorit – smukkeste farve altså !!

 

Floyd passer perfekt ind hos @mitlykkehjem

 

Nohr har jeg også kigget længe på. Han er en stor lækker flyder. På lager fåes Nohr i smukt mørkegråt velour eller i farven Lulu Charcoal. Jeg blev noget forelsket i velour-udgaven af Nohr – og den bestemt et godt bud på en skøn familiesofa med masser af plads.

 

Nohr en blød kæmpe:-)

 

Vilmar vil jeg ikke glemme at nævne. Jeg så Vilmar første gang hjemme hos @still-sunday. Her står Vilmar i meget smukke omgivelser. Jeg er vild med den buttede enkelte form og det blå velour. Vilmar fåes både med og uden chaiselong.

 

Vilmar står smukt hjemme hos søde @still_sunday

 

Hjemme hos @still_sunday

 

Duke er en modulsofa, som jeg havde set på sofakompagniets hjemmeside. Den fåes fra lager i Boucle Steel grey, og jeg tænkte, at den måtte jeg se nærmere på  i showroomet i Odense. I Odense afprøvede jeg Duke. Versionen af Duke i Odense var sammensat af flere forskellige tekstiler, så jeg kunne fornemme, hvordan Duke så ud i både fløjl og velour.

Der findes tre forskellige Duke moduler – et hjørnemodul, et midtermodul og en puf. Ideen med modulerne er rigtig god, fordi man har muligheden for at sammensætte en sofa, som passer præcis til ens egen stue, og samtidig giver modulerne god mulighed for fleksibilitet, fordi man kan sammensætte modulerne på flere måder. Så efter turen til Odense var jeg ret hooked på Duke.

Duke – lækre moduler til byg-selv-sofa

 

Det er et must at se, mærke og afprøve de forskellige sofaer i et showroom inden man beslutter sig for en sofa. Dels kan farverne snyde lidt, når man ser dem på en telefon, iPad eller computerskærm, og siddekomforten kan man sket ikke vurdere på nettet. Desuden kan man i showroomet se og mærke de forskellige stoffer – og der er altså virkelig mange fine at vælge imellem.

Hjemvendt med en del stofprøver fra Sofakompagniets showroom var jeg klar til at designe en sofa præcis efter mine ønsker. Design selv funktionen  “make me” på Sofakompagniets hjemmeside er genial. Her vælger du først dit møbel, så vælger du det stof, som du ønsker – og tilsidst vælger du ben. Jeg designede flere forskellige versioner og brugte derefter funktionen “del dit design”, så sendte jeg mit design til min egen mailadresse. På den måde kunne jeg gemme mine forskellige designs og åbne dem igen, mens jeg tænkte over den endelige sofa-beslutning.

Når du laver en design-selv sofa, så er der 9 ugers leveringstid. Det kræver selvfølgelig lidt tålmodighed, MEN til gengæld har du haft 100% indflydelse på din nye sofa. Der er over 130 modeller at vælge imellem og i mere end 50 forskellige farver og tekstiler.

Jeg endte med at vælge Duke, men i en design-selv version. Jeg valgte at få lavet Duke i en smuk mørkeblå farve. Herunder kan du se billeder af Duke i min stue. Jeg er superglad for mit valg. Designet er lige i øjet, farven er smuk og passer perfekt ind til resten, og jeg har fået den fleksibilitet, som jeg ønskede i forhold til omrokering, netop fordi Duke kan sammensættes på så mange forskellige måder, som det også kan ses på billederne.

Duke i min stue og puf sat på i højre side

 

 

Duke i min stue med puffen i venstre side

 

 

Close up – farven hedder Vega dusty blue.

 

 

Close up – puf

 

 

Duke sammensat af hjørnemodul og to midtermoduler, så den ene ende er uden armlæn og dermed lettere at komme ind i fra siden.

 

 

Duke som 3-seater

 

 

Duke har fine udvendige syninger

 

 

Close up – from top:-)

 

Det var mine sofa-favoritter. Har du spørgsmål eller vil gerne give dit besyv med mht. dine favoritter, så smid gerne en kommentar nedenfor.

 

Tak fordi du læste med!!

Anne

 

 

 

 

 

 

You Might Also Like

15 Comments

  • Reply
    Signe
    4. januar 2019 at 14:53

    Den ser super lækker og flydeagtig ud den Duke 😉 fæstner man enkeltmodulerne fast til hinanden eller står de bare løst ved siden om side?

    • Reply
      Anne Romedahl
      4. januar 2019 at 18:21

      Den er super super lækker. Så glad for den!! man fæstner modulerne til hinanden, så de ikke glider fra hinanden, men løsnes meget let med et lille løft og så kan man flytte rundt på dem. hilsen Anne

  • Reply
    Mette
    5. januar 2019 at 15:02

    Ærgerligt at Duke er udgået!

    • Reply
      Anne Romedahl
      5. januar 2019 at 19:29

      Hej Mette

      Som jeg har forstået det, kan du stadig designe Duke selv, men der kommer også en ny version/erstatning til marts. Den kommer til at hedde Dane. hilsen Anne

  • Reply
    Victoria
    5. januar 2019 at 15:55

    Hej Anne
    Hvordan sidder man i den? Er den blød så man synker lidt mere ned i den eller er det en hård sofa? Hvad størrelse har modulerne? Lækker stue du har,

    • Reply
      Anne Romedahl
      5. januar 2019 at 19:32

      Hejsa: Først mange tak for roserne:-) Man sidder godt i den, den er ikke så blød, men rimelig fast, så du synker ikke ned i den. Jeg tænker, at den holder faconen rigtigt fint, og det er vigtigt for mig, da hele familien kommer til at bruge den max:-) Modulerne er (cirkamål herfra) 92 cm i bredden og dybden. Hilsen og god aften herfra. Anne

      • Reply
        Victoria
        5. januar 2019 at 20:14

        Hej igen Anne
        Nu er den vel ikke så fast at man ikke sidder godt i den…kan jo være rart at flyde lidt en gang imellem 😉 Tusind tak for hjælp med mål. Fortsat god aften.

  • Reply
    Anna
    29. januar 2019 at 19:53

    Åh der findes så mange lækre sofaer – gid man kunne få dem alle! <3

    • Reply
      Anne Romedahl
      14. februar 2019 at 12:11

      Ja der er så mange fine – bare man havde lidt mere plads:-)

  • Reply
    Susanne
    14. maj 2019 at 19:40

    Har ledt såååå længe efter den rigtige sofa. Og nu har jeg fundet den. Så tak for det! 🙂 Hvor er dine fine stribede puder fra?

    • Reply
      Anne Romedahl
      15. maj 2019 at 7:50

      Hejsa. Dejligt at du fandt sofaen. Til info så hedder den Dane nu, hvis du skal søge efter den. Puderne er fra h & m og Christina Lundsteen. Hun laver de skønneste puder. Dejlig dag til dig!! hilsen Anne

  • Reply
    Rikke
    19. januar 2021 at 10:26

    Hvilket mærke er sofabordet?

  • Reply
    Chris
    18. april 2021 at 10:09

    Hej Anne.
    Er du stadig glad for din sofa? Og holder den formen?
    Hilsen Chris

    • Reply
      Anne Romedahl
      10. maj 2021 at 14:22

      Den er vi stadig meget glade for. Den holder formen fuldstændigt – og vi kan være der alle fem i familien, når der er hyggeaften:-) På et tidspunkt kunne jeg godt tænke mig en sofa i en anden farve, men altså nødvendigt er det ikke:-) hilsen Anne

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.