Inspiration Livsstil

Tanker om minimalisme og en grønnere hverdag

Den lille guide til minimalisme

Dette indlæg har været lidt tid undervejs:-) men sidst i august måned læste jeg ” Den lille guide til minimalisme” af Jane Ipsen Piper (på instagram @projecthandmade). Da jeg på instagram så, at bogen skulle udkomme, så vidste jeg bare – at den måtte jeg læse. Så da jeg en sen fredag eftermiddag fik en venlig sms fra DAO – så spænede jeg ned i min lokale pakke-kiosk for at hente bogen. Da resten af familien gik i seng efter den traditionelle fredagshygge med guf og familiefilm, så blev jeg siddende i sofaen med bogen – og jeg rejste mig ikke før, at jeg havde læst bogen til ende:-)

Bogen af Jane Ibsen Piper

Nu er jeg nok ikke, hvad hverken jeg selv eller andre vil betegne som minimalist, og jeg da også har lige forleden læst en artikel fra boligmagasinet forleden omkring “maksimalistisk boligindretning”, hvor jeg var en af de profiler på instagram, som blev nævnt under det begreb:-) Indrømmet – jeg har rigtigt mange ting og indrømmet – jeg ER splittet, fordi indretning jo også er min store hobby. Jeg er en sucker for fine loppefund og lækkert design og elsker – når der sker noget noget på indretningsfronten herhjemme. Alligevel og ikke desto mindre, så er begrebet minimalisme er område, som jeg rigtigt gerne ville blive lidt klogere på. Derfor dette indlæg omkring bogen, mine tanker og tiltag i minimalistisk retning.

Jeg lever (som de fleste) et ganske almindeligt liv med familie, job, hus, fritidsaktiviter, tilbagevendende hverdagsrutiner og et liv som ofte er noget hektisk med mange bolde i luften. Som (nok mange andre) kan jeg til tider tabe pusten og reflektere over, hvordan jeg dog kan sætte tempoet ned, få mere tid til de ting, som giver energi og finde ind til kernen af det, som jeg finder væsentligt i mit liv.

Indimellem kan jeg godt føle, at hverdagen er en lang to-do-liste, som jeg selv har mistet indflydelsen på – og lige så ofte tænker jeg, at hvis jeg ikke selv forsøger at ændre på de ting, hvem skulle så komme at gøre det for mig? Nu kunne det måske godt lyde som om, at mit liv er en lang klagesang. Sådan skal det IKKE forstås!! Blot en tilbagevendende refleksion om, hvordan jeg gerne vil ændre mit liv mere i retning af “slow-living” eller “keep-it simple” og en grønnere og mere bæredygtig hverdag, så derfor havde jeg brug for at læse bogen “En kærlig guide til minimalisme”

Herunder har jeg i listeform prøvet at nævne nogle af de ting, som er på evig repeat i min hverdag og områder, hvor jeg er sikker på, at jeg godt kan gøre bedre og være mere bevidst. Jeg er ret overbevist om, at I vil kunne genkende en del af tingene.

  1. Jeg bruger rigtigt meget tid på at rydde op
  2. På trods af evig oprydning – kommer der alligevel hele tiden nye ting og sager til
  3. Jeg kommer aldrig helt i mål med oprydningen
  4. På trods af gode intentioner og planlægning af mad og madplaner – så smider jeg ofte mad ud, som er blevet glemt og for gammelt i køleskabet
  5. Køkkenskabe og fryseren er et andet sted, hvor jeg (når jeg får kigget nærmere på disse) ofte må smide en masse mad ud, som er blevet for gammelt.
  6. Mit tøjskab er et andet sted, som også bliver ved med at vokse. Kigger jeg på mit tøjskab, så er der rigtigt mange mange dyre impulskøb, som aldrig er blevet brugt, men som jeg ikke har skilt mig af mig, fordi der kunne jo lige komme en lejlighed, hvor kjolen ville være let perfekt, eller “jeg skal bare lige tabe et par kilo, så vil den kjole være fin”, eller “den har kostet 1000 kr, så kan jeg da ikke smide den ud”
  7. Forbrug på sociale medier kan også let blive en tidsrøver for mig. Der sker helt pr automatik, at jeg lige tjekker mail, facebook, instagram , og så falder jeg i noget – og kommer til at bruge laaang tid, hvor jeg egentligt bare hurtigt skulle tjekke og svare på en vigtig mail.
  8. Handlen ind i sidste øjeblik, hvor der også ryger mange impulskøb i kurven – og hvor jeg hver gang skal købe plastikposer, fordi jeg har glemt indkøbsnet hjemme.
  9. En el-regning som de sidste par år er steget til astronomiske højder, fordi vi ikke har fokus på det.
  10. Nogle måneder fatter jeg ikke, hvor pengene blev af – men et ønske om at forbruge mindre og opnå større økonomisk frihed
  11. Et ønske om at leve og forbruge mere bæredygtigt.

Bogen gav mig et godt indblik i forskellige former for minimalisme, og nogle forslag til, hvordan jeg helt konkret kunne gribe det an. Det jeg rigtigt godt kunne lide ved bogen var, at der ingen løftede pegefingre var. Det er op til mig selv at finde mit eget “nok”. Efter at have læst bogen var jeg topmotiveret til nogle tiltag, og derfor satte jeg mig følgende mål for min september måned. De kommer her:

  1. Købestop hele september – kun de allermest nødvendige indkøb.
  2. Sortering og udsmidning i alle rum i huset – tag et rum ad gangen
  3. Få bund i køleskab, køkkenskabe og fryser, og mad laves af de de ting, som vi allerede har (dog suppleret med enkelte indkøb)
  4. Sortering af tøjskab
  5. Salg af diverse ting og møbler, som jeg har tilovers
  6. Nedbringning af el-regning. v i har lovet børnene, at de får de penge, som spares som ekstra lommepenge – således at det er hele familien, som er involveret i det projekt.
  7. Medbringe indkøbsnet hver gang, der skal handles i stedet for at købe plastikposer ved kassen i netto.

Jeg må sige, at det min september måned rent økonomisk var en stor succes – og jeg kunne sætte rigtigt meget ind på opsparingskontoen, da vi nåede oktober. Jeg kom til at købe et par enkelte ting (men alt købt brugt og meget billigt), men jeg har samtidigt virkelig fået solgt mange møbler og ting ud, som enten tog plads eller som var på loftet og ikke blev brugt mere.

Jeg fik sorteret 6 sække tøj og ca 15 flyttekasser, som har røget videre til genbrug

Jeg huskede mine indkøbsnet de allerfleste gange, hvor jeg har handlet i dagligvarebutikker.

Børnene er begyndt at gå slukke-runder rundtomkring i huset – det er positivt! Spændt på om det vil kunne mærkes på el-regningen.

Så minimalist eller ej, så var mit fokus i september måned godt for mig MEN MEN MEN så startede vi på et stort renoveringsprojekt på loftet, og så røg overskuddet til fokus på alt andet end renoveringsprojektet for en stund. Nu varer det ikke længe før, at vi er i mål med projekt loft, og overskuddet er så småt vendt tilbage, så mine nytårsfortsæt i bæredygtig og minimalistisk retning ser sådan ud:

  1. Købestop januar
  2. Skal gennemgå tøjskabet en gang til
  3. Kigge på kemi i familiens “personlig pleje-produkter”
  4. Jeg skal have fundet et alternativ til vat-rondeller, som jeg har læst mig til, er næsten umulige at genbruge
  5. Nedbringe min on-line tid og meget gerne resten af familiens onlinetid også

Det blev et længere indlæg – håber I stadig er med:-) Jeg kan ihvertfald anbefale jer at læse “Den lille guide til minimalisme” og vil gerne sige tak til Jane for et kærligt skub i den rigtige retning. Har du gode forslag til enkle gode og grønne tiltag, som man let kan indføre i sin dagligdag, så smid meget gerne en kommentar herunder:-)

Tak fordi du læste med!!

Anne

“Den lille guide til minimalisme”

You Might Also Like

12 Comments

  • Reply
    Lone Vogler
    11. januar 2020 at 10:17

    Hej Anne
    TAK for at deleInspirerende læsning Kan jeg mon låne din bog med tidsbegrænset udlån❓Biblioteket har den ikke og hvis jeg nu kunne ‘begrænse’ indkøb allerede der
    Lille bitte tip – vi har kondenstørretumbler, der kun bliver brugt til håndklæder, sengetøj, viskestykker mm. Jeg hængetører alt tøj. Kondensvandet bliver opsamlet i en beholder i maskinen og dette vand bruger jeg til at vande blomster med måske derfor min planter gror og gror uden brug af gødning
    Dejlig weekend til fug og dine❣️

    • Reply
      Anne Romedahl
      13. januar 2020 at 10:55

      Tak for godt tip Lone. Håber du bliver inspireret af bogen:-)

  • Reply
    Julie
    11. januar 2020 at 16:23

    Det lyder vildt spændende! Jeg er også ved at varme op til det, ved at tænke over hvordan det skal gøres
    Mht el, så håber jeg det hjælper for jer at huske at slukke osv men jeg vil også sige, at der i 2018/19 var en stigning på elpriser, og jeg siger det fordi jeg selv arbejdede hos et energiselskab i 4 år. Den rene kwh pris steg næsten til det dobbelte. Lagt oveni, at I jo reelt kun kan spare på 20% af elregningen da de 80% er afgifter, tariffer og diverse.

    Derudover vil jeg bare tippe om appen Kemiluppen hvor man kan slå sine hud og plejeprodukter op, for at se om de indeholder hormonforstyrrende stoffer, miljøskadelige stoffer, parfume osv.
    Jeg bruger den altid selv når jeg køber produkter jeg ikke har prøvet før

    • Reply
      Anne Romedahl
      13. januar 2020 at 10:54

      Ja, det er rigtigt, at der er rigtigt meget af elregningen som er afgifter – men vi forsøger at begrænse forbruget alligevel:-) Tak for dit tip med Kemiluppen. Den app vil jeg helt klart kigge nærmere på. Herligt vi kan hjælpe hinanden med gode fif:-) Tak igen!! Anne

  • Reply
    Anja Andersen
    11. januar 2020 at 19:05

    Jeg kan kun anbefale at læse Marie Kondo Magisk oprydning.
    Personligt læste jeg den for at finde ud af, hvad hendes metode gik ud på og tankerne omkring det (og mest af alt fordi jeg synes det virkede fjollet, at de ting som man vælger at beholde skal spark joy).
    Men jeg må sige, at jeg synes virkelig hendes metode giver god mening, især række følge man skal rydde op på.
    Jeg er sikker på, at når jeg engang er færdig med at rydde op efter metoden, så vil jeg være fri for at overflødigt

    • Reply
      Anne Romedahl
      13. januar 2020 at 10:47

      Heja og mange tak for dine input. Jeg har ikke læst bogen, men set serien med Marie Kondo. Måske jeg skulle læse bogen. Hendes rækkefølge giver god mening og det er pladsbesparende, hvis man lægger tøj sammen på den måde. Jeg holder bare ikke her hos mig, da ungerne ikke lægger deres tøj sammen på den måde efterfølgende:-) I mit eget tøjskab går det langt bedre – og er mere overskueligt. hilsen Anne

  • Reply
    Sannah
    11. januar 2020 at 22:10

    Vi forsøger også at leve mere bæredygtigt, og det kan være svært at navigere i…

    Købestop er meget attraktivt, men klart den ting jeg har sværest ved at efterleve- bilder mig selv ind det skyldes mindre børn, som pludselig tager et hop i størrelser(hvilket nok næppe er hele årsagen)

    Mht vatrondeller, er disse genbrugelige på min ønskeseddel
    https://www.okofamilien.dk/shop/87-bomulds-rondeller-/1289-oekologiske-bomulds-rondeller-5-pak-natur/

    • Reply
      Anne Romedahl
      13. januar 2020 at 10:51

      Tak for input omkring vatrondeller. Den kigger jeg lige nærmere på. købestop er svært at komme i gang med, men der kan pludselig gå sport i det. Specielt når man opdager, hvor eget man faktisk kan spare. Ungerne skal selvfølgelig have tøj til de forskellige sæsoner. Jeg køber rigtigt meget pænt og stort set ubrugte tøj til mine på facebooksalgsider og på genbrug, og sparer på den måde rigtigt mange penge. Så er man ikke til total købestop, så er der meget at hente ved at købe brugt. Mine lokale genbrug er fantastisk!! ofte betaler man kun 10 kr pr del børnetøj. For nyligt købte jeg en flyverdragt og en vinterjakke – begge dele i meget fin stand- Det kostede mig 20 kr:-)

  • Reply
    Tina Ingerslev
    2. februar 2020 at 19:32

    Det er SÅ skønt at se flere og flere begynder at gå op i bæredygtighed, det er noget som lægger mit hjerte utroligt nært. Der er heldigvis efterhånden komme rigtig mange bæredygtige alternativer til mange af vores hverdags produkter, og herunder selvfølgelig også vatrondeller. Personligt synes jeg at man bør vælge vatrondeller lavet af 70% bambus fremfor rondeller af 100% bomuld, for bomuldsproduktion er faktisk rigtig skidt for miljøet.
    Jeg bruger selv disse fra Bambaw:
    https://dengronne.dk/collections/pleje/products/genanvendelige-vatrondeller-bambus-bomuld-16-stk?variant=31299048439853
    Så vælg bambus/bomuld frem for 100% bomuld – det er mere bæredygtigt 😉

    • Reply
      Anne Romedahl
      3. februar 2020 at 10:54

      Mange tak for tip med bambus. Det er noteret:-) Fortsætter med at blive klogere på bæredygtighed, men lidt af en jungle generelt, fordi der er mange ting, som skal kigge nærmere på, som fx produktion, materialer, logistik/transport m.m. hilsen Anne

  • Reply
    Benedicte
    6. oktober 2020 at 15:34

    Jeg opdagede at Den lille bog om minimalisme finder som e bog på biblioteket

    • Reply
      Anne Romedahl
      28. oktober 2020 at 18:02

      Håber du har fået den læst, jeg fandt stor inspiration i den:-)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.