Selv om hedebølgen måske er ovre for denne gang, så er denne opskrift på iskaffe god at have i baghånden. Ihvertfald er det blevet min klare favoritdrink denne sommer.
Koldbrygning
Vi har eksperimenteret lidt med koldbrygget iskaffe den seneste tid for at have noget godt at drikke på ferien, når vi nu ikke kunne tage vores 35 kg kaffebrygger med på camping til Italien. Efter en del forsøg med forsøg med forskellige kaffer og trækketider, så synes jeg, at den sidder lige i øjet nu.
Manden og jeg hygger os rigtigt meget med vores 2 kopper kaffe om dagen – en om morgenen og en kop om eftermiddagen. Drikker vi kaffe senere, så giver det problemer med at falde i søvn. Vi har smagt en del forskellige slags iskaffe – men vores egen hjemmelavede er min favorit – og derfor tænkte jeg, at jeg ville lave lille et skriv med opskriften på vores koldbryggede iskaffe.
Lavazza er favoritten her
Bønnerne betyder rigtigt meget for resultatet. Vi sværger til Lavazza gold – og den kan jeg virkelig anbefale at prøve.
Prøv kaffen med havredrik
Vi bruger en del havremælk – både til havregryn og grød, og havredrikken her er helt perfekt til den koldbryggede iskaffe. Jeg køber altid denne
Opskrift på iskaffe
Kom 90 g kværnet kaffe i en gryde eller skål (med låg) sammen med 1,2 liter vand
Sæt i køleskabet i 20 timer og rør 3-4 gange i løbet af de 20 timer
Filtrer kaffe gennem kaffefilter – den del går langsomt. Skift filter, hvis det går helt i stå med at løbe igennem
Kom kaffen på flasker med låg og opbevar i køleskab. Jeg er ikke sikker på, hvor længe det kan opbevares i køkeskab. Vi laver til 2-3 dage, og så er alt iskaffen drukket;-)
Når du skal have en iskaffe, så tag 3-4 isterninger og fyld kaffe i halvdelen af glasset og fyld resten op med havremælk
Tip: vi bruger termoglas (store) – så holder kaffen sig iskold længe. Iskaffen er dejlig mild og rund i smagen – og jeg er ihvertfald blevet hooked.
Smid gerne en kommentar, hvis du gør forsøget med opskriften – og mangler du en opskrift på en god småkage til kaffen, så prøv at lave en omgang Biscotti. Du finder opskriften i mit blogindlæg “kaffe og kage” lige her
Tak fordi du læste med!!
Anne
No Comments